555
2018
978-87-7146-930-1
The Last Hours - oversætter: Lilian Kingo
”De sidste timer” udspiller sig i England i 1348. Vi følger beboerne på landstedet Develish, Dorsetshire fra juli til september. Netop de måneder hvor pesten hærger landet.
Husets master, Sir Richard, er rejst ud for at besegle ægteskabet mellem datteren Eleanor og Lord Peter af Bradmayne. Et ægteskab Eleanor på ingen måde er interesseret i. Mens han er der, bryder pesten ud, og selvom det er for sent, forsøger han og de overlevende i følget at nå hjem til Develish.
I mellemtiden har Lady Anne overtaget ledelsen af Develish i sin mands fravær. Da et sendebud fra biskoppen i Sarum bringer bud om, at en dødelig pest spreder sig, tager hun et ukonventionelt skridt. Hun samler fæstebønderne i hovedhuset og barrikaderer sig bag voldgraven. Ingen får lov at komme hverken ind eller ud, og på den måde håber hun at holde døden væk.
Men beslutningen er kontroversiel i en tid, hvor kirken har patent på sandheden, og de kalder pesten en straf fra Gud, som kun kan undgås ved at bekende sine synder og bede Gud om barmhjertighed.
Jeg kender kun Minette Walters fra hendes krimier, men da jeg også holder af historiske romaner, var det en behagelig overraskelse at opdage, at hun også kan skrive det.
”De sidste timer” er en både spændende og gribende beretning fra en nærmest uforståelig begivenhed. Ingen sygdom havde før pesten – eller den sorte død, som den også blev kaldt – smittet så hurtigt og slået så mange ihjel.
Man har estimeret at mellem 30 og 50 % af befolkningen døde af pesten, høj såvel som lav, og samfundsstrukturen blev rystet. Fra at fæstebønder havde trællet under slavelignende forhold for herremænd og kirke, var der nu pludselig mangel på hænder. Det førte til forbedrede leveforhold for den nedre del af befolkningen, som nu havde muligheden for at forlade urimelige herrer og forlange bedre løn for deres arbejde.
Minette Walters beskriver i ”De sidste timer” de første skrækkelige måneder af pestens angreb, hvor folk ingen anelse har, om hvad det er der overgår dem. Det er barsk læsning, når hun beskriver de mange døde og deres lidelser, men også indblikket i den sociale samfundsstruktur er rystende. Ligegyldigheden overfor fæstebøndernes vilkår er ikke til at fatte. Selvfølgelig var der også herremænd, som ikke var uvidende og onde, og i Walters roman er Lady Anne den, der bringer tanker om fremskridt og andre muligheder til sine fæstebønder.
Jeg blev ganske opslugt af ”De sidste timer”, og læste den næsten i en køre. Nok er der nogle ting undervejs, som virker lidt for konstrueret, men gennemgående er historien både dramatisk og gribende.
Hvis du kan lide bøger som ”Sarum” af Edvard Rutherfurd og ”Jordens søjler” af Ken Follett, så vil du helt sikkert også holde af Minette Walters ”De sidste timer”.