De nærmeste af Lotte Kirkeby

’De nærmeste’ er en smuk fortælling om en kvinde, som netop har mistet sine forældre, og som samtidig føler, at hun ved at ’miste’ sine døtre.

’De dør natten til søndag …’ – sådan starter bogen, hvis fortæller er Anna, og det er hendes forældre, der lige er døde.

Anna bor med sine to døtre, Ida og Marie, i et hus tæt ved forældrenes hus. Hun bader stadig fra den strand, hun og hendes søskende, Christian og Eva, badede ved som børn.

Nu er forældrene døde, og Eva og Christian er kommet, de skal sammen planlægge begravelsen, tale med præsten, rydde op i huset.

Anna ser tilbage på sin barndom, og på tiden, da pigerne var små. Nu er de så store, at de ikke længere vil holde i hende i hånden, når de går ned til stranden – og hun savner nærheden: ’Savnet sniger sig ind på mig som et hav, der langsomt spiser af en skrænt, og jeg håber bare, at jeg kan træde et skridt tilbage, at jeg kan blive stående og kigge på dem.’

Det er en meget fin, poetisk fortalt fortælling om Annas ’de nærmeste’ – hendes forældre, søskende, børn, eksmand. Annas tanker springer i tid og sted, uden at det noget tidspunkt virker forstyrrende på læsningen, man er aldrig i tvivl om, hvor hun er i sine erindringer. Det virker som en naturlig tankerække, hvor hun mindes sin barndom med forældre og søskende, den tid hvor pigerne var små, bruddet med eksmanden Uffe – og endelig den sidste tid med forældrene, som hun har været tæt på. Hendes far, der blev tiltagende dement – og hendes mor der ikke ville leve videre uden ham.

Lån bogen på biblioteket