De ansatte af Olga Ravn
135
2018
978-87-02-26558-3
1. udgave, 1. oplag
Tidligere i 2018 udgav Olga Ravn romanen ”De ansatte”, der har fået glimrende anmeldelser i de medier, hvor jeg har læst om bogen. Romanen beskrives flere steder som ”en arbejdspladsroman fra det 22. århundrede”, hvilket indikerer, at romanen foregår ude i fremtiden. Meget ”1984” og Orwellsk, måske er det endda fra denne klassiske roman, at forfatteren har hentet sin inspiration.
Handlingen kort fortalt:
Læseren følger en besætning på Det sekstusinde skib. Besætningen er en blanding af mennesker og nogle andre skabninger, der er en blanding af mennesker og maskiner eller konstruerede mennesker. En dag får skibet nogle genstande om bord, der stammer fra en planet ved navn Nyopdagelsen og så begynder tingene ellers at ændre sig på skibet da de ansatte begynder at knytte sig til disse genstande, men ikke kan forklare over for sig selv eller andre hvorfor de knytter sig til disse genstande.
Bogen er opbygget af korte afsnit eller kapitler, der hver især fungerer som et vidneudsagn, hvor en af de ansatte fremlægger beskrivelser af hverdagen på skibet og af hvordan de knytter sig til de nye genstande.
”De ansatte” er en roman, der blev en kende for sær for denne anmelder.
Meget sær, faktisk, jeg synes bogen var decideret underlig og små-skizofren at læse.
Underlig fordi jeg ikke kan regne ud hvad forfatteren vil med bogen, men det kan jo skyldes både dumhed, grimhed og manglende evne fra min side til at se lyset eftersom bogen har fået gode anmeldelser andre steder.
Sær fordi jeg synes både setup og handling var så overdrevet fantasifuld, at bogen ikke rigtig virkede troværdig for denne anmelder. Det var ganske enkelt for meget af det gode.
Herudover kom jeg hele tiden til at tænke på ”1984” af Orwell og ”Fagre nye verden” af Huxley, som om forfatteren havde fundet lidt for meget inspiration fra disse to værker – og det tæller altså ned at jeg under læsningen sidder og tænker, at bogen er en parafrase over to litterære klassikere.
”De ansatte” fangede mig ikke rigtig, selvom bogen ikke er særlig lang var den tung at komme igennem. Den tog lang tid at læse selvom den egentlig er sprogligt ukompliceret og heller ikke kræver den helt store hjernekapacitet.
Jeg kedede mig egentlig lidt da jeg læste bogen, og jeg lander derfor på en samlet vurdering, der hedder to store stjerner – trist, for Olga Ravn kan nemlig godt skrive, hun er dygtig, men denne bog var bare ikke noget for mig.
