0 kommentarer

Dæmonernes by af Cassandra Clare

af d. 22. april 2009
Info
 
Forlag
Omslag
Sideantal

448

Udgivet

2008

ISBN

978-87-21-02964-7

Originaltitel

City of bones

Udgave

1.udgave

 

Clary er en helt almindelig trodsig teenagepige som bor i New York sammen med sin kunstneriske mor Jocelyn. Clary’s bedste ven er Simon som i starten af bogen er taget med Clary på Pandemonium, en natklub, der lever af at have en okkult stemning og en lang kø udenfor. Derinde ser Clary noget underligt. En fyr der vist bliver myrdet af 2 andre fyre og en overjordisk smuk pige. Men da Clary tilkalder dørmændene kan de ikke se de mennesker, der er lige foran hende, det kan Simon faktisk heller ikke og Clary begynder at undre sig over om hun er ved at miste jordforbindelsen.

Hjemme opfører hendes mor Jocelyn sig underligt; vil flytte på landet resten af sommeren og Clary gør naturligvis hvad teenagere gør når de bliver trodsige: hun stikker af til Simon. Men da hun sidder sammen med ham på en cafe møder hun en af fyrene fra klubben igen og går efter ham for at finde ud af hvem han er, efterladende Simon. Mens hun forsøger at finde ud af mere om den ukendte fyr, ringer hendes mor og beder hende holde sig væk fra hendes hjem – hun lyder bange og det lyder som om hun bliver overfaldet kort efter – og naturligvis styrter Clary hjem. Hjemme er bare ikke sikkert mere – lejligheden er blevet endevendt, hendes mor er væk og et eller andet som ligner noget hun aldrig før har set angriber hende.

Stemningen er ganske god gennem hele bogen, sådan lidt mørk og truende og plottet er rigtigt godt fundet på. Forfatteren har skrevet et mix af Harry Potter, Twilight og mysteriegenren og det fungerer rigtigt godt i samspil. Det er ment at “Dæmonernes by” er første del af en serie “Dødens instrumenter”, efterfølgeren hedder “Den tavse by” og der er endnu en bog skrevet, der blot mangler at blive oversat til dansk. Jeg læste den på en nat uden at kunne lægge den fra mig og håber niveauet holder gennem hele serien, for så skal den helt klart være i min bogreol.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter