Claras krig af Clara Kramer
367
2010
978-87-12-04742-1
Clara's War
‘Claras Krig’ viser os englene og dæmonerne i menneskets sind. I østpolske Zólkiew herskede sidstnævnte uhæmmet under 2. Verdenskrig.
Bogen baseres på den jødisk-polske pige Claras Schwartz’ dagbog fra 2. Verdenskrig. Clara Schwartz (nu Kramer) er en af grundlæggerne af Holocaust Ressource Center og er aktiv i oplysningsarbejdet om Holocaust som foredragsholder, særligt for børn. Hendes dagbog befinder sig nu på US Holocaust Memorial Museum.
Da Sovjetunionen okkuperede det østlige Polen 17. sept. 1939 forpestedes livet af frygten for at blive angivet til sikkerhedspolitiet. Men i juni 1941 besatte nazisterne byen, og for at overleve måtte Clara og hendes familie gå i skjul. Paradoksalt nok hos den notorisk antisemitiske (og fordrukne) Beck. I 18 måneder levede de, sammen med en gruppe andre jøder, i hans kælder.
Beck festede ofte med nazister, som også i perioder boede i huset. Med et nøgternt og klart sprog formidler Clara levende den intensive spænding i kælderen hos flygtningene, blot få centimeter under gulvbrædderne. Tanker og betragtninger flyver frem og tilbage mellem historien og nuet, kælderens beboere og nazisterne, men alligevel fremstår fortællingen som et overskueligt og sammenhængende hele.
Pointen, at samvittighed betyder alt, illustreres i en hjerteskærende scene; Claras lillesøster, Mania, må forlade skjulet for at søge ly hos nonnerne i byens kirke. Hun opdages af et par drenge, fanges ganske nær kirken, og myrdes kort efter af SS. Samtidigt balancerede Becks liv på en knivsæg. Havde drengene dog bare vendt det blinde øje til..
Clara beriger læseren med et skarpt blik for livets og menneskesindets modsætninger, og hun formår at løfte blikket fra øjeblikket og indvie læseren i det nu svundne, men fascinerende jødiske kulturliv i Østeuropa ved hyppige historiske referencer. Jiddish-udtryk som meshuggeneh og fradrai dich den kop underbygger det farverige, folkloristiske indtryk.
Kælderen, og kirken, hvis trappe Mania blev fanget omtrent 10 meter fra, findes stadig. At byens mose, som blev næsten alle Zólkiews 5000 jøders våde massegrav, i dag blot er et tilgroet område er en reference til, at antisemitismen i vor tid måske mere er latent end forsvundet.
‘Claras krig’ søber ikke i lidelserne, men udtrykker en stille vilje til at leve, trods livets skrøbelighed og mørke sider. Gribende og mindeværdig læsning.
