48
LIX: 16
2016
978-87-996891-7-0
1. udgave, 1. oplag
Har man læst den første bog i serien opdager man hurtigt at man kommer lige ind i toeren der hvor den anden slap en. Men toeren kan nu også godt læses for sig selv, da man stadig godt kan nå at fange handlingen.
Laust og Bjarke er gode venner og Laust skal snart ind som kriger for kongen. Noget han absolut ikke har lyst til. Bjarke ved ikke, at han også vil blive hentet, men det ved hans far og han sørger derfor for, at Bjarke ikke er hjemme, da de kommer for at hente ham. Bjarke forstår ikke hvorfor hans far nærmest siger farvel til ham, da han sender ham ud for at jage.
Bjarkes far bliver smidt i fangehullet. Men det ved Bjarke heller intet om.
Bjarke ender tilbage i en hule som Laust og han var i i den første bog og her slutter bog to også. Med en åben slutning der henleder ens opmærksomhed på at der er flere bøger i serien.
Det er en rigtig god serie til større børn og/eller til højtlæsning. Den er virkelig fangende og spændende hele vejen igennem.
Der er rigtig flotte illustrationer, som man bliver helt betaget af at kigge på undervejs, den er næsten som en billedbog, men bare mere storslået. Især landskaberne, som bliver afbilledet, er rigtig flotte at se på.
Hele serien vil egne sig godt til skolebrug for man får øvet sin læsning og samtidig er historien så god, at de fleste større børn vil syntes den er interessant at læse. Og jeg må sige, at selv som voksen er den virkelig herlig at have fingrene i, for der er eventyr og spænding hele vejen, så man keder sig ikke!
Jeg vil til en hver tid anbefale både bogen her alene men også serien, da den ikke kun er god at læse men faktisk også flot at have stående på sin bogreol.
En serie som man ikke skal snyde sig selv for!