Brik i et farligt spil del 1 og 2 af Toldac & Philan

Jeg er en af de tegneseriefans der altid brokker sig over, at vi skal vente for længe på fortsættelser af albums. Vi er blevet så vant til samlealbums, og det har gjort mig til et lille forkælet utaknemmelig skarn. Men Brik i et farligt spil gør mig til skamme, da E-voke har udgivet begge album i serien på samme tid. Skønt.

Historien starter i tyske Peenemünde 1943 hvor ingeniøren Hugo Ebeling forlader V1 og V2 projektet, ledet af Wernher von Braun. Ebeling har kun foragt for nazisterne og kommer i stedet med i en modstandsgruppe. Her møder han den smukke Eva, de forelsker sig, og i en sønderbombet kirke vier de sig selv, og lover hinanden evigt troskab. Men kort efter falder bomberne, Eva dør og Ebeling kommer til USA ligesom mange andre af hans tidligere kolleger. Her kommer han til at arbejde under von Braun igen, i Vanguard projektet, der skal forsøge at komme ud i rummet før russerne.

Ebelings ven Nick er forelsket i Lola, og alle tre hygger sig sammen, men Lola minder mistænkeligt meget om Eva, ikke alene ligner hun hende, men gør også nogle af de samme ting som hende, og hun virker mere end interesseret i Ebeling.

Det hele virker meget mystisk, men alt bliver naturligvis opklaret i del 2.

Det er en ganske fin og næsten klassisk spionfortælling, ikke på le Carré plan, dertil er historien ind i mellem lidt for naiv, f.eks. når Ebeling gør rigtig meget af FBI’s arbejde, for at opklare det hele.

Philan står for tegningerne, og jeg må indrømme, at jeg ikke kender ham eller kan finde ret meget information om ham. Til gengæld tegner han meget flot og stilrent, måske lidt for rent til min smag. Ind imellem har jeg svært ved at genkende personerne, de fremstår noget anonymt og stift.

Jeg kan rigtig godt lide, at man har bygget en historie op over virkelige begivenheder. Stemningen omkring V1 og V2 projektet minder mig om nogle af Ib Melchiors romaner, der også nogle gange omhandlede hemmelige nazistiske projekter. Både von Braun og Vanguard projektet er historisk korrekt, men Hugo Ebeling har desværre aldrig eksisteret. Den historiske korrekte vinkel giver en følelse af autenticitet, og man får fornemmelsen af, at det hele rent faktisk kunne have været sandt. Jeg synes der er godt fundet på af Toldac, der efter lidt søgen viser sig at være Michel Fournier, og ham kender vi på dansk fra Splint og Co.

Lån begge tegneserier på Bibliotek.dk