0 kommentarer

Breve til Saxo af Svend Sørensen

af d. 10. juni 2015
Info
 
Sideantal

286

Udgivet

2015

ISBN

978-87-7070-473-1

 

Arnfred Borg er forsikringsmand. For nogle år siden begik hans hustru selvmord, og siden har han levet tilbagetrukket i sin sorg. Men den nye nabo, Ilse, og hendes søn Søren er ikke så nemme at afvise, og da Arnfred bliver bedt om at forsikre nogle gamle skriftruller, som indeholder en beretning skrevet af en munk i 1100-tallet, bliver roen for alvor brudt. De gamle skriftruller knytter nutid og fortid sammen og danner et interessant ankerpunkt, som resten af romanen udfolder sig omkring.

“Breve til Saxo” betegnes af forlaget som en krimikrønike fra Thy, og man skal da heller ikke læse den for at være en regulær krimi. Fokus er på Arnfred og på hans langsomme tilbagevenden til livet og kærligheden. Her er skriftrullerne en glimrende katalysator, idet de får ham ud af skallen og sammen med andre mennesker. Krimi-intrigen, som også knyttes til historien, føles dog lidt mere som et påskud for at kunne skrive ordet krimi på forsiden, idet det kan være svært at se, hvilken betydning de gamle mord og voldtægter har, selvom forfatteren får knyttet en slags knude på også den del af historien.

At jeg ikke var så begejstret for krimi-delen, betyder dog langt fra, at jeg ikke brød mig om “Breve til Saxo”. Tværtimod synes jeg, at bogen er et indtagende bekendtskab. Her er måske ikke tale om litteratur på højt plan, men Arnfred er en charmerende hovedperson på sin stille, nordvestjyske facon, og også munken Tues beretning om de hæderkronede thyboere fra 1100-tallet er absolut underholdende læsning. Her giver Svend Sørensen sin egen udlægning af historien om Thisteds første navngivne stormand, Tord Amdisøn, hvis navn findes på en runesten fra 1100-tallet som i dag er indmuret i kirketårnets fod.

“Breve til Saxo” er ikke hæsblæsende action eller eksperimenterende litteratur. I stedet fortæller Svend Sørensen læseren en god historie, som berettes overbevisende med både stille humor og højlydt charme.

“Arnfred tog sin pibe frem og begyndte at stoppe den. – Er du ikke begyndt at ryge lidt meget? – Nej, men lysten er vendt tilbage. Man ryger ikke pibe af trang til nikotin. Man gør det af velvære, fordi man nyder livet. Det er i virkeligheden et sundhedstegn.”

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter