0 kommentarer

Blomsternes hemmelige sprog af Vanessa Diffenbaugh

af d. 7. april 2012
Info
 
Sideantal

380

Udgivet

2011

ISBN

978-87-11-41500-9

Originaltitel

The language of flowers

 

Victoria Jones er ikke den heldigste 18-årige pige. For hende betyder fødselsdagen, at hun ikke længere kan være på det pigehjem, hvor hun hidtil har befundet sig. Inden denne “endestation” i forskellige værgers regi har hun været i adskillige plejefamilier og på utallige institutioner. Kun hos Elisabeth har hun befundet sig godt, og har været igennem en længere periode. Og det er den lærdom hun har med sig herfra, nemlig sit indblik i blomsternes hemmelige sprog, der bliver hendes billet væk fra en tilværelse på gaden. For Reneta, der er selvstændig forretningsdrivende og ejer af en velbesøgt blomsterbutik, opdager hendes kompetencer og ansætter hende i længere og længere perioder af gangen.

Via blomsterne og de kontakter de giver genfinder hun Grant og med ham nøglen til forståelse af ikke bare, hvad der skete i sin tid hos Elisabeth, men også til en vigtig del af sig selv.

“Blomsternes hemmelige sprog” er en vidunderlig beretning om en mønsterbryder. En ung kvinde, der trods massive svigt igennem hele sin opvækst formår at lære at knytte sig til andre mennesker og endda tage imod – og bede om! – deres hjælp. Via blomsterne og deres symbolik får Victoria øvelse i at udtrykke følelser og tanker, som hun ellers aldrig ville have været i stand til at gøre redde for. Hun og Grant finder i blomsternes vidunderlige farver og dufte et fælles sprog, som optager dem og kitter dem sammen.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter