Bare hverdag af Camilla Guldager Troelsø

En lille bog med små tekster om hverdagen, selv om der egentlig ikke er så meget hverdagsagtigt over de små fortællinger. Bogen præsenteres som en tekstcollage, og det er nok en temmeligt rammende betegnelse. Selv om der ikke er nagelfaste regler for den slags, så er de fleste af historierne i “Bare hverdag” lidt for korte til at kunne kaldes noveller. Kortprosa, måske? Ikke fordi det betyder noget hvad man kalder teksterne, og et eller andet sted kan jeg godt lide bøger og tekster der bryder de rammer vi plejer at mase den slags ned i. Men fælles for teksterne, uanset hvad vi så kalder dem, er at de fortæller om mennesker, der alle forsøger at navigere i livets skæve gang. Med tryk på “skæve”, for det er nogle ret besynderlige “hverdage” hovedpersonerne lever i. Forfatteren, Camilla Guldager Troelsø, tager snarere hverdagen som vi kender den, og vender den på hovedet, eller skubber lidt til den så den for en stund kommer ud af kurs.

Sproget glider let, og står på en eller anden måde i kontrast til det sproget fortæller om, hvorved forfatteren fremhæver det skæve på en rigtig fin måde. Selv om bogen blot er på 114 sider, og fortællingerne blot er nogle få sider lange hver især, er det alligevel svært at trække en enkelt fortælling frem til at illustrere hvad jeg mener. Men prøv at læse bogen selv, det er faktisk en rigtig fin lille tekstsamling. At jeg efterfølgende ikke helt er klar over hvad jeg har læst, er ikke nødvendigvis et minus. Gode historier må gerne tage lidt tid om at sætte sig, og det håber jeg at disse vil gøre hen ad vejen.

Nu ved jeg jo ikke om forfatteren har et anstrengt forhold til dyr, men det slog mig at der er virkelig mange dyr i de små historier der kommer rigtig galt afsted – eller slet og ret dør på til tider ret kreative måder (f.eks. når en due bliver skudt med en dartpil i et pusterør…). En enkelt historie af den slags kan give god mening. To er også i orden, men så heller ikke mere. Når det så gentager sig i hvad der synes at være alt for mange af teksterne, bliver det for mærkeligt, og en smule anstrengt. Måske fordi jeg ikke kan gennemskue hvad forfatteren vil sige med det – eller om hun i det hele taget vil sige noget med det.

Overordnet set var det en fin kollage, selv om teksterne med tiden blev lidt for ens, og ikke rørte en hel masse ved mig. Jeg tror dog at “Bare hverdag” er en af den slags bøger der vil vinde ved at jeg tager den frem en gang imellem, og læser en enkelt tekst eller to. For selv om jeg spredte læsningen over det meste af en uge, blev det alligevel for meget af det samme.

Lån bogen på Bibliotek.dk