Baba Dunja og kærligheden af Alina Bronsky

Jevdokija Anatoljevna hedder hun i virkeligheden, den seje nogleogfirsårige kone, der er fortællingens hovedperson. Men ingen kalder hende andet end Baba (bedstemor) Dunja.

Sammen med en håndfuld andre stædige gamlinge er hun flyttet tilbage til landsbyen Tjernovo, hvis ”huse dukker op i horisonten som spredte, skæve tænder i et gebis.” Strålingsfaren efter atomkraftværkets nedsmeltning i 1986 lader de hånt om, de skal jo alligevel snart herfra, så hvorfor ikke tilbringe sine sidste år i de omgivelser, man elsker?

Der sker ikke meget i den fattige, lille flække, som udviklingen er gået i en stor bue udenom. Man lever af de afgrøder, den fede (men giftige) jord kan frembringe. Kværker hanen Konstantin og koger en suppe. Går et par timer for nå frem til busstoppestedet, der ligger uden for strålingszonen, og kører til den nærliggende by for at hente dagligdags fornødenheder og post fra familien.

Baba Dunjas datter Irina bor med sin familie i Tyskland og sender jævnligt pakker med kaffe, batterier og andre luksusvarer til den gamle kvinde. Hendes søn er i USA, men lader aldrig høre fra sig.

Trods problemer med bugspytkirtlen og bentøjet klør Baba Dunja på. Hun er blevet en mindre berømthed i både Rusland og Tyskland, et levende symbol på en generation, der nægter at lade sig kue af modgang. Hun tager sig af sin kornfede nabo, Marja, bringer mad ud til byens visne, gamle mænd, snakker med genfærdet efter sin egen fordrukne mand og må modvilligt agere giftefoged, da Marja gifter sig med landsbyens ældste.

Men så en dag kommer en mand til byen med sin lille datter. En væmmelig mand, der nægter at lytte på Baba Dunjas råd om, at datterens helbred ikke vil have godt af livet i Tjernobyls skygge. En økse farer gennem luften, og intet bliver mere det samme. Eller gør det?

Alina Bronsky har skrevet et tyst og prunkløst hverdagsdrama om et stillestående liv i Østeuropa. Der sker ikke så pokkers meget, men den rolige kredsen om dagligdagens små og lidt større udfordringer er netop bogens force. Man nyder, at alting går langsommere end i vores hæsblæsende hverdag med mobiltelefoner og internet og dans om guldkalven.

Lån bogen på bibliotek.dk