Attentatet af Yasmina Khadra

Denne bog er rystende læsning. Den handler om en palæstinensisk selvmordsbomber, som har holdt fast ved sin tro på, at hendes folk har lov til at være på Vestbredden i Israel, fordi de simpelthen har en lige så stor historisk ret til landet som israelerne. Og at de pga. disses ustandselige overgreb må tage alle midler i brug. De føler sig selvfølgelig som frihedskæmpere og ikke som terrorister. Hun lever tilsyneladende i luksus sammen med sin mand, Amine, som er søn af en beduin, og efter endt uddannelse i Israel arbejder i Tel Aviv som højt anset kirurg. Amine har ikke bevaret kontakten til sine rødder. Han føler sig bestemt ikke som araber, og lukker øjnene for virkeligheden for Sihems landsmænd. Han og hans kone omgås tværtimod overklassen og lever det ‘søde liv’. Et sted siger han “Jeg ville ikke ligne mine egne, ville ikke underkaste mig den samme elendighed som de og leve på deres stoicisme.” En slags retfærdiggørelse. –

Man kan måske indvende, at det lyder lidt usandsynligt, at 2 ægtefæller lever side om side, elsker hinanden og dog ser så forskelligt på væsentlige områder af livet. Lægen aner absolut ingenting, men til slut, efter en ihærdig undersøgelse af motiverne til hustruens desperate handling, forstår han hende, selv om han ville have handlet anderledes selv. “Jeg ville redde liv, ikke dræbe”
Desværre! viser det sig, at forfatteren er en mand, der har brugt et kvindenavn som pseudonym. Dette er rødstrømpesnak, indrømmet. Desuden nævnes der ikke et ord om hvad vores heltinde, Sihem, foretager sig i det daglige. Har hun et job? Bogen er desværre endnu her i 2009 så aktuel som nogensinde. Der er mange filosofiske og religiøse betragtninger og samtaler. Slutningen skal ikke røbes her. Læs den!

Lån bogen på bibliotek.dk