199
2014
978-87-02-14545-8
“At forstå er ikke at tilgive” er Robert Fischermanns livsfortælling. Den er ikke for sarte sjæle, for som jøde under 2. Verdens krig, har dette sat sine spor på forfatteren. Spor som aldrig vil forsvinde.
Robert starter sin fortælling i København, hvor han vokser op med sine forældre og 5 søskende. Forældrene er kommet til Danmark fra Østeuropa, men trives nu i Danmark, hvor deres børn er født. Antisemitisme er også til stede i København inden krigen, men det er ikke noget der decideret påvirker hverdagen. Da tyskerne vælger at forfølge de danske jøder, er familien ganske uforberedt. De har hørt advarslerne, men det meste af familien er alligevel hjemme, da tyskerne banker på døren. Fra familie i Norge har de hørt, at det kun er mænd og voksne børn, der blev deporteret, så Roberts 2 ældre søskende er andet steds. Faderen formår at flygte ud over altanen, og Robert og hans mor regner så med at alt er i orden. Men nej. Robert, hans mor og de 3 yngre søskende sendes med skib og tog mod koncentrationslejren Theresienstadt, hvor de danske jøder som ikke undslap til Sverige, kom til. Nu venter 18 måneders lidelser foran dem, med traumatiske oplevelser til følge.
Robert er dog heldig. Han vender hjem med de hvide busser, og vi hører nu om livet efter krigen. Familien vender hjem til endnu flere tragiske begivenheder, som de aldrig rigtig får snakket om. Det får konsekvenser for dem alle.
Robert Fischermanns biografi er bevæget læsning. Han lægger ikke fingrene imellem, men fortæller skarpt og velformuleret om sit liv. Hans standpunkter og holdninger gives også plads i bogen, og han anklager især det internationale samfund for ikke at gøre noget for at standse de uhyrligheder, som nazisterne udsatte især jøderne for. I mindst et år inden krigen sluttede var man klar over, at massemordet på Europas jøder var igang, men ingen gjorde noget. Alle havde travlt med andre ting. Man græmmes.
4 store stjerner til en spændende livshistorie, der udover krigens oplevelser, heldigvis også byder på positive og gode minder.