Ama’r halshug af Henriette Karlsen

Ama´r halshug har mange af os nok sværget, når vi ville lægge vægt bag et løfte. Og Henriette Karlsen giver i bogens allersidste sætning sin datter Elvira et stort løfte: Tak for, at jeg må være din mor. Jeg skal nok gøre dig stolt min skat! Ama’r halshug!

Det er en dejlig positiv slutning på en hård og ubarmhjertig fortælling om en lille pige, man gjorde fortræd – en pige, der voksede op i et hjem, hvor forældrene ikke tog sig ordentligt af hende og hvor hun fra barnsben måtte drage omsorg for sine yngre søskende. Hvor hun havde sin daglige gang på værtshusene for at finde sin far eller mor, hvor hun  tiggede penge til hash og hårde stoffer.

Henriette stak af hjemmefra kun 15 år gammel. Hun kunne ikke mere. Hun måtte væk fra moderen, stedfaderen og faderen – på Christiania fandt hun i første omgang et sted at bo.

Henriette fortæller ærligt om sin opvækst, sin kontakt med de sociale myndigheder og fraværet af interesse for den lille pige, der blev en rå og hård pige med en beskidt mund. Som almindeligt menneske er det uhyggeligt at følge med i pigens deroute, og jeg tænker, at alle der har en faglig indfaldsvinkel til socialt belastede børn vil få en dyb indsigt i, hvad der skal til og hvad der ikke skal til for at gøre en reel forskel.

Henriette skulle ses – hun skulle stoles på  – hun skulle vises tillid for at rejse sig af sumpen. I dag 27 år gammel har hun fundet modet til at fortælle sin historie og modet til selv at definere, hvilken kontakt hun ønsker med familien og de sociale myndigheder.

Morten Pape har skrevet forordet til bogen og har i kraft af sin egen baggrund givet ekstra styrke til bogen.

Hvordan giver man stjerner til en erindringsbog- jeg ved det ikke. Men bogen rørte mig dybt, den er velskrevet og troværdig – og omslaget er skønt. Så 5 stjerner må den have af mig.

Læs den. Lær af den. Hatten af for Henriette. Held og lykke med livet Henriette.

Lån bogen på biblioteket