Alt hvad jeg ved om kærlighed af Dolly Alderton

Journalist og klummeskribent Dolly Alderton har skrevet en nøgen og humoristisk erindringsbog om drenge/mænd, sex, Tinder, utroligt meget alkohol og dertil hørende vanvittig opførsel, forhold, veninder og – går det op for forfatteren, jo ældre hun bliver, intens weltschmerz. Bogen er skrevet i klummeform. Det er personligt, direkte og ingen går fri, slet ikke forfatteren selv.

Dolly Alderton får som 22-årig en tjans som klummeskribent . Hendes job er at dokumentere datingverdenen, som den ser ud i 2010erne. Fra Aldertons helt personlige synsvinkel. Alderton er meget fascineret af mænd. Hun mener, det stammer fra hendes første skoleår på en ren pigeskole. Senere i bogen mener hun måske nærmere, at fascinationen af mænd (og sprut, og stoffer) mere handler om ikke at have lyst til at se på sig selv, end det nogensinde har handlet om mændene.

Klummerne afbrydes af fiktive breve, hvor modtageren indbydes til polterabend og babyshower (og måske bryllup, det kommer an på størrelsen af den gave, du medbringer til den i forvejen sindssygt dyre polterabend). Afsenderen er kølig, overlegen og brevene er skrevet med en drivende sarkasme, der smører voldsomt tykt på i et angreb på overfladiskhed og dumhed.

”Alt hvad jeg ved om kærlighed” starter som en klummesamling i den lette afdeling, med enkelte ret sjove kommentarer. Men den vokser på dig, fordi gentagelse på gentagelse af voldsomt alkoholindtag, dårlige dates og mennesker, der knalder rundt men aldrig finder hinanden, langsomt tegner et billede af et grundforvirret menneske, der har meget svært ved at navigere i den verden, hun ellers larmer pænt i. Hun aner ikke, hvem hun er.

Gennem hver eneste fortælling er veninderne der. Det er dem, man flytter sammen med, holder dårlige fester med Rod Stewart tema sammen med, har tømmermænd og diskuterer erobringer sammen med. Veninderne låner én 30 pund til at køre alt for langt i en taxi i en kæmpe brandert ud til en eller anden tilfældig mand, fordi man i bund og grund ikke kan udholde sit eget selskab. Det tager Alderton en del år og et års besøg hos en terapeut, før det går op for hende, at hun opfører sig selvdestruktivt – og hvorfor.

Bogen groede på mig efterhånden som alvoren under alt det overkække krøb frem. Den efterlod mig med en ide om, at man skal have fat i sine veninder og sige tak. Bare for en god ordens skyld. Fordi de er der til at skrabe dig op fra fortovet, når resten af livet har slået dig i knæ.

Lån bogen på Bibliotek.dk