0 kommentarer

Alt dødt af John Connolly

af d. 19. november 2011
Info
 
Sideantal

492

Udgivet

2010

ISBN

978-87-11-43974-6

Originaltitel

Every dead thing

Udgave

1.udgave

 

Herlig krimi med fuld fart over feltet og flere makabre mord end i nogen anden bog, jeg har læst. Topunderholdning!

Det starter blodigt: Politimanden Charlie finder sin familie myrdet på ufattelig grusom vis. Undervejs fortsætter gruen, for noget tyder på, at morderen har fæle ting for med sine ofre. Og naturligvis slutter det med endnu mere blod – i en finale så hæsblæsende, at man skøjter febrilsk gennem siderne med åndenød hele vejen.

Connolly er en dreven krimiforfatter, der kender alle genrens små trick. Som enhver anden anstændig helt kvitter Charlie jobbet som strømer og bliver privatdetektiv i stedet. Og naturligvis har han været ude i noget snavs med både sprut og hjemmeliv. Men Connolly skriver så godt og holder så højt et tempo, at man glemmer eventuelle banaliteter og bare skruer næsen fast i rillen til sidste punktum.

”Alt dødt” er en klassisk krimi og dermed en oplagt gaveidé, hvis du ynder at divertere venner og familie med spændende læsning. Men husk: Bogen er ikke for sarte sjæle.

Irske John Connolly har på dansk også udgivet krimien ”De hvileløse”, hvis overnaturlige elementer giver gåsehud nok til en meget tæt barbering.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter