Alfabet af Inger Christensen

Da Inger Christensen døde i 2009 var det er stort tab, for hun var dels en meget produktiv forfatter, men den internationale presse stod også i kø for at beklage, at hun ikke nåede at få en Nobelpris i litteratur inden hun forlod denne verden.

Efter at have læst digtsamlingen ”Alfabet” må jeg indrømme, at jeg ville have svært ved at se Inger Christensen modtage en Nobelpris i litteratur. Digtsamlingen er ganske enkelt ringe, men jeg kan jo have været uheldig og have fået fat i en af forfatterens dårlige bøger.

Digtsamlingen ”Alfabet” blev udgivet i 1981, og jeg har faktisk meget svært ved at referere hvad digtene handler om, for de fleste af dem fremstod både tågede og uforståelige.

Det jeg fik ud af digtene var, at mange af dem handler om struktur.

Mange af digtene er præget af en konfus tilfældighed, som jeg ganske enkelt ikke kunne se meningen med – jeg aner kort sagt ikke hvad forfatteren vil med disse digte.

Mange digte er en opremsning af navneord, som f.eks. cikaderne, ceder, citrontræer – eller hærskarerne, hulerne, halvskyggen og havekunsten. Disse navneord efterfølges så af at disse ting ”findes”. Tænk at et forlag har udgivet en ”digtsamling”, hvor mindst en tredjedel af digtene består i at opremse ting med samme begyndelsesbogstav for så at starte og slutte med en bekræftelse af, at disse ting findes. I så tilfælde kan vi jo alle sammen blive forfattere hvis der ikke er større åndelige krav til en bog end at udarbejde en liste over ord der findes i verden.

Enkelte af digtene var faktisk rigtig fine, men det ændrer ikke ved, at det samlede indtryk er dårligt.

Digtene sagde mig ikke noget, jeg forstod ikke hensigten med denne bog, jeg synes kort sagt at digtsamlingen på stort set alle områder er et flop. Jeg kedede mig bravt, da jeg læste digtene og kunne mærke en irritation brede sig i hele kroppen da jeg læste ”Alfabet”.

Det kan desværre kun blive til en enkelt stjerne for ”Alfabet”, det er heldigvis sjældent jeg får fat i en bog, der er så ringe som denne.

Hvis jeg må give et eksempel på en af disse opremsninger, som uvist af visse årsager går under betegnelsen “digt”:

“Duerne findes; drømmerne, dukkerne
dræberne findes; duerne, duerne;
dis, dioxin og dagene; dagene
findes; dagene døden; og digtene
findes; digtene, dagene, døden”

(side 10)

Kort sagt, jeg forstår ikke denne digtsamling, jeg fandt den både ligegyldig og kedelig – og vil helt sikkert råde andre til at gå i en stor bue (MEGET stor bue) udenom “Alfabet”.

Lån bogen på Bibliotek.dk