Aesop’s Fables af Aesop
203
1994 (men oversættelsen er fra 1912)
978-1-85326-128-2
Aesop's Fables, oversat af V.S. Vernon Jones; Illustreret af Arthur Rackham. Forord af G.K.Chesterton
Her er 284 af Aesops Fabler i ny oversættelse fra 1912; der står ikke fra hvilket sprog den var oversat.
I følge Encyclopedia Britannica er en fable en fortælling hvor dyr opfører og taler som mennesker, fortalt på en måde så menneskets svagheder og dåreskab bliver afsløret. En fabel har en moralsk slutning og ender mange gange med et ordsprog. Dette var historier som blev fortalt. De blev først nedskrevet 300-400 år efter Aesops død.
Man ved ikke rigtigt hvem Aesop var, men han levede nok i årene 620- 564 BCE; han var slave i det gamle Grækenland, men blev frigivet fordi han var sådan en fantatisk fortæller. I diverse gamle græske skrifter findes mange henvisninger til Aesops Fabler, selv Socrates mens han ventede på at blive henrettet prøvede at omskrive fabler til vers. Det menes at Aesop gik i Kong Krøsus tjeneste i Persien, men blev dræbt i Delphi på en diplomatisk mission hvor han blev uvenner med byens indbyggere.
I følge forskerne er en del af fablerne meget ældre end det Gamle Grækenland, fra Sumererne og Akkadia, de aller tidligste civilisationer man kender historisk eller måske endnu tidligere; der brugte man dyr med menneskelige karakteristika. Aesop var måske fra Ethiopien, hans navn betyder ethioperen. Desuden hvordan kendte han til løver og andre dyr der findes ikke i Grækenland.
Fablerne blev oversat fra græsk til Latin først, men de kom også til Indien. Hvergang de blev oversat tilføjede man nyere historier. Men i dag mener forskerne at at der er næsten 600 oprindelige fabler. Fabler er fra nogle få linjer til en halv side. Mange af dem er interessante, lærerige, og morsomme. I tredje klasse var der i vores læsebog fablen om ‘Haren og Skildpadden”, men den er nu ikke den mest indsigtsfulde. Tag for eksempel “De to sække”: Ethvert menneske bærer to sække, en foran og en på ryggen, begge sække er fulde af fejltagelser. Sækken foran indeholder naboens fejl, sækken på ryggen indeholder menneskets egne fejl. Derfor kan mennesket ikke se egne fejl, men undgår aldrig at se andres fejltagelser.
Sproget virker gammeldags, men det skal en bog som er 2500 år gammel jo. Bogen er nok oversat fra latin for gudernes navne er latin og ikke græske. Dette er en bog som jeg vil give til mine børn og børnebørn at læse. Den skal læses langsomt, man skal tænke over det sagte; mere for unge og voksne end for små børn.
