0 kommentarer

Æblemostreglementet af John Irving

af d. 1. maj 2005
Info
 
Forfatter
Forlag
Genre
Sideantal

624

Udgivet

2000

ISBN

87-00-39624-9

Originaltitel

The Cider House Rules

 

Romanen starter på et børnehjem, hvor vi møder dr. Wilbur Larch. Han er grundlægger og leder af børnehjemmet, som samtidigt også er et fødselshospital, for enlig kvinder, der i begyndelsen af 1920érne er kommer “galt” af sted. De kan komme og føde deres barn og derefter forlade hospitalet uden barnet. Så sørger Larch for at børnene bliver bortadopteret. Eller hvis de kommer indenfor de 3 første mdr., kan de få det fjernet, illegalt selvfølgelig.

På dette hospital bliver der født en dreng, Homer Wells. Det er ham som hele historien drejer sig om. Wilbur Larch opgiver at finde en familie til ham, efter at det er mislykkes 3 gange. Han bliver på børnehjemmet, og bliver nærmest en søn for dr. Larch, som tager det som en selvfølge, at Homer Wells skal overtage pladsen efter ham, en skønne dag.

Men en dag vil skæbnen, at der kommer et ungt par til hospitalet for at få en abort. Dette unge par vender op og ned på Homer Wells tilværelse, så det ender med at han rejser med dem, da de tager tilbage til den æblefarm hvor de kom fra. Der møder Homer Wells den store kærlighed, men samtidig så lærer han en masse om “æblemostreglerne”, om de fattige æbleplukkers uskrevne regler Han finder ud af en masse om verden udenfor børnehjemmet.

Parallelt med det hører vi også om børnehjemmet/hospitalet og Wilbur Lach, om hvordan han pludselig indser hvor meget han savner Homer Wells og prøver at få ham til at komme tilbage. Han er utrolig god til at manipulere med folk.

En meget spændende bog, men de første 100 sider kan dog godt forekomme lidt langsommelig, men den bliver absolut bedre og bedre jo mere man læser. Så giver man den en chance, ja så er den virkelig god. Det kan indimellem være lidt forvirrende at forfatteren skifter emne så hurtigt, men det er en bog jeg absolut kan anbefale man læser.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter