338
2000
87-00-38574-3
Absalom, Absalom!
“Hele den lange stille varme trætte døde septembereftermiddag, fra lidt over to og næsten til solnedgang, sad de i det Miss Coldfield stadig kaldte kontoret fordi hendes far havde kaldt det sådan – et halvmørkt indelukket værelse hvis skodder havde været tæt lukkede og stængede i treogfyrre somre, fordi nogen da hun var pige havde ment at lys og strømmende luft ledte varme ind og at mørke altid var køligere, og som (efterhånden som solen skinnede mere og mere på den side af huset) blev stribet af gule tremmer fulde af støvfnug som Quentin tænkte sig var små korn af selve den gamle døde tørrede maling blæst indad fra de afskallede skodder, som af en vind.”
Sådan begynder ”Absalom, Absalom!” af William Faulkner og helt symptomatisk for bogen, smides man som læser bogstaveligt talt ud på det dybe vand fra bogens start. Hvor er vi? Hvem taler? Hvad handler det om? Og ikke mindst: hvorfor er sætningerne så bedøvende lange, at det kan være svært at finde hoved og hale i dem?
Man kan forestille sig en spiral, i hvis midte romanens afdøde hovedperson Thomas Sutpen befinder sig. Langsomt nærmer man sig en forståelse af denne mand, denne tyranniske plantageejer fra Syden, men alt sammen fortalt gennem andre personer på kryds og tværs og uden kronologi, mens man cirkulerer i stadigt snævrere cirkler om manden. Grundfortællingen bliver allerede fortalt i første kapitel, men igennem bogen udbygges den og forklares på ny og forfra.
Faulkner benytter i udstrakt grad bevidsthedsstrømmende fortælleteknik, som forklarer de lange sætninger næsten uden kommaer og punktummer, og pointen med de mange fortællende personer er klar nok: historien opleves og genopleves forskelligt af hvert menneske. Der er ingen klar og entydig årsagssammenhæng, der kan forklare historiens tildragelser, og derved bliver den subjektiv. Men ikke uinteressant.
”Absalom, Absalom!” er historien om sydstaternes undergang i Den amerikanske Borgerkrig, om komplicerede menneskeskæbner, kærlighed og had. Den er vanskelig at komme ind i, men endnu vanskeligere at slippe ud af igen, efterhånden som man nærmer sig spiralens midte. Kort sagt en ualmindelig velfortalt roman, skrevet med enormt overskud og overblik.