101 Reykjavik af Hallgrimur Helgason

”101 Reykjavik” er som en lang tur på piller – vil jeg tro, jeg har kun Hlynurs ord for det. Der er kun ro på, når han er gået helt kold. Det er der bare ikke så mange der ved, for udadtil siger Hlynur sørme ikke ret meget. Det kan sagtens skyldes at han har dårlige erfaringer med at sige hvad han tænker, for Hlynurs hjerne er en voldsom oplevelse. Som en tyk, kogende grød, brydes boblerne konstant på overfladen, og det er ikke nødvendigvis de mest velduftende gasarter der slippes fri. ”101 Reykjavik” er direkte lammende i store doser. Der er så mange ORD, at man tvinges ud i hvilepauser. Den er sjov. Nogen gange på en lam ha ha meget morsomt-måde. Andre gange sniger grinet sig ind gennem ellers beherskede smil. Og Hlynur.. som er 33, arbejdsløs og som bor hos sin mor. Man må holde af ham, fordi han er utrolig skoddet på en fortvivlet men totalt overlegen facon. Blandt nordiske anti-helte er Hlynur hermed røget direkte ind blandt favoritterne på Top 3.

”Der er fest hos Rosi og Gulli, og de finkæmmer forsamlingen, vælger gæster ud som instruktører på jagt efter statister. Nej. Snarere som to islandske nisser, der inviterer hjem til et hekse-game. Jeg overvejer alvorligt at anskaffe mig en flyverdragt. Der er ikke meget stand-up over at stå her som en streg på et vejrkort. For pokker. Det regner. Med klatter. Gudernes langspyt. Ikke et vejr at sende en cigaret ud i.”

.. og sådan bliver det ved. Hallgrimur Helgason har noget på hjerte, og han afleverer beskeden med et grin og en syngende lussing.

Lån bogen på biblioteket