A. Silvestri
Voksede op på Lolland, og trangen til at skrive afslørede sig allerede i en tidlig alder, hvor han fabrikerede egne rollespil og små magasiner. Da han var i midten af tyverne, tog han skrivningen mere alvorligt, og skrev i en periode på omkring fem år lyrik og kortprosa. For omkring et årti siden begyndte han at deltage i diverse novelle- og skrivekonkurrencer, og i 2008 medvirkede han i antologien, Lige under overfladen. Siden har han deltaget i næsten fyrre antologier, og har desuden haft tekster i blade, magasiner, festivalprogrammer og online. Skriver i alle genrer, de realistiske såvel som de fantastiske. Grunden til dette er først og fremmest at han ikke kan lade være, men i grunden ligger også en tanke om, at de fantastiske genrer (science fiction, horror, fantasy) på alle områder er de realistiskes ligeværdige, og ikke kun er rettet mod børn og unge.
Bibliografi
2010 Køtere dør om vinteren (noveller)
2011 Faderens sønner og andre SF noveller (noveller)
2011 Pandaemonium
2012 Optisk bedrag (noveller)
2014 Ambrosia/Live
2015 Kærlighedsfrugt
2015 Al kødets gang
2016 Sand og sten, stål og glas (noveller)
2017 Fast arbejde (noveller)
2017 Vintereventyr (novelle)
2018 Scener fra et parforhold
2018 FebruaryFiction (mikrofiction, sammen med A. Rune)
2018 King (børnebog)
2018 Slør
2018 Jeg ved godt, du er der (noveller)
2019 Et satans arbejde
2020 Tre
2020 Frygtelige fynske fortællinger (antologi)
2020 Næsten her (noveller)
2021 Vardekød
2022 1900 (antologi)
2022 Frygtelige fynske fortællinger 2 (antologi)
2022 Für Elise
2023 Tanker om at flygte