Hvidbogen af Einar Már Gudmundsson
Da vikingerne sejlede ud for at tage nyt land, lod de to pæle – højsædestøtterne, flyde til de tog land og der bosatte man sig. Gudmundssons “Hvidbogen” er ikke en højsædestøtte, men en skamstøtte. En vred mands skamstøtte over finanskrakket i ’08. Et oprigtigt forsøg på at råbe sine landsmænd op og få dem til […]
Bankstræde nr 0 af Einar Már Gudmundsson
Gudmundsson retter atter sin skarpe pen mod finanskrisen og ekspansionsvikingerne, der slap fra deres frås uden straf. Vi er nu to år efter ’Hvidbogen’, og der har været folkeafstemning foranlediget af den islandske præsident, hvor befolkningen fik lov at afgøre om de mente at regningen for finansfyrsternes overdrevne jetsetliv burde væltes over på befolkningen. Selvfølgelig […]
Jeg skyder genvej forbi døden af Einar Már Guðmundsson
Antallet af knækkede sider i Einar Már Gudmundssons digtsamling Jeg skyder genvej forbi døden, nærmer sig ren vandalisme. Æselører angiver at der er noget der er værd at vende tilbage til, genlæse og gruble over. Mit eksemplar er nærmest ødelagt, men det er kun et godt tegn, digtene her stritter i mange forskellige retninger, her […]
Thi kendes for ret af Einar Már Gudmundsson
Vi er tilbage i den fiktive fiskerflække Tangavik, som kendes fra Islandske konger og Islandske forbrydere. Med den samme sagainficerede fortælleteknik. Tænk på Njals saga, det her er det tætteste Einar kommer i tone og stil på sagaerne. Islandske forbrydere sluttede inden den egentlige forbrydelse skulle finde sted. Den fortalte både om før og efter, […]
Splint – portræt af helten som troskyldig ung mand af Émile Bravo
Émile Bravo har fået lov at være kreativ med Splint & co. Tidsmæssigt er han i sin spæde ungdom, mere barn end voksen, arbejder som piccolo på hotel Moustic. Med blåt øj og begyndende forvirring over de modsatte køn er Splint solidt plantet midt mellem barndommen og voksenlivet, ligesom Europa ligger på kanten til en […]
Ørkenens stjerne Af Marini og S. Desberg
Med Clint Eastwoods ‘Unforgiven’ blev der i starten af 90’erne slået en anden tone an for westerngenren, hvor ingen var gennemført onde eller helt gode. Alle som én var snarere ret moralsk anløbne, og stemningen var så dyster at man nærmest fik det helt dårligt. Det samme gælder i ‘ørkenens stjerne’ hvor hovedpersonen er den […]