Theodor Fontane – Ein Preussischer Dichter af Helga Bemmann
Prøjserdigteren Theodor Fontanes hjerte bankede for Slesvig-Holsten. I 1864 blev den prøjsiske forfatter sendt til området for at skrive om de dansk-tyske modsætninger. Det var det tidspunkt, han stadig arbejdede med sine topografiske skildringer “Wanderungen durch die Mark Brandeburg” og endnu ikke var begyndt at skrive egentlige romaner. I sin biografi “Theodor Fontane – Ein […]
Stedfar af Helle Stangerup
Helle Stangerups spændingsroman fik store anmelderroser, da den udkom i midten af 1990erne. Det var sådan en bog, man måtte læse. Jeg blev lidt skuffet – måske fordi den var løftet op til disse højder. »Stedfar« er en stenrig Godfather på Strandvejen nord for København. Han ejer angiveligt en milliardformue, har et stort forlag, en […]
Mordere uden ansigt af Henning Mankell
Den svenske politimand Kurt Wallander er en antihelt. Han er sådan, som den moderne mand helst ikke vil være, men som han nok kender bedre, end han vil stå ved. Ægteskabet er røget sig en tur. Hans far på 80 er et vrøvlehoved, der er vred på sin søn. Datteren var fars øjesten som barn, men […]
Hundene i Riga af Henning Mankell
To lettiske lig driver i land på Skånes kyst i en redningsbåd. Tiden er cirka 1990, da de baltiske lande kæmpede for at løsrive sig fra Sovjet-magten. Vores antihelt, politikommissær Kurt Wallander, bliver sat på sagen og tager kontakt til det lettiske politikorps på den anden side af Østersøen. En lettisk politikollega ankommer til den skånske […]
Pyramiden af Henning Mankell
Med ’Pyramiden’ ville Henning Mankell egentlig slutte sin romanserie om kriminalkommissær Kurt Wallander. Spørgsmålet er, om vi overhovedet skulle have haft dette ”farvel” til Wallander. Man kan godt blive lidt skuffet over sådan en sortie, for bogen er en samling af fem spændingsnoveller, der slet ikke når Mankels romaner om Ystad-kommissæren til anklerne. Måske var det […]
Inden frosten af Henning Mankell
Nogle gange er der romaner, hvor man ikke ved, om det er romanens skyld, at den ikke fængede. Eller om det skyldtes ens egen træthed eller manglende koncentrationsevne, at man gentagne gange faldt i søvn. Det er aldrig sket for mig med en Henning Mankell-roman i hånden. Især ikke, når politimanden Kurt Wallander spillede hovedrollen. […]