Det andet navn Septologien I af Jon Fosse
Nordisk Råds Litteraturpris
“Det andet navn, Septologien I” er især et litterært formeksperiment. Den voldsomt prisbelønnede norske forfatter Jon Fosse leger med sproget og med læserens forventninger på en måde, der både overrasker og er ekstremt krævende. Man skal ville denne leg for at komme hele vejen i mål. Der er for eksempel ingen punktummer i bogen; tanker […]
Mellem havet og ødemarken af Jon Høyer
“Mellem havet og ødemarken” er en lille islandsk saga light – en fremragende gendigtning af den blodige Gisle Surssøns Saga. Jon Høyers genistreg er, at han har flyttet synsviklen fra Gisle til hans søster Tordis. Der er strømme af blod og vulkansk temperament i fortællingen, men vi får også et farverigt portræt af en kvinde […]
Himmerige og helvede af Jón Kalman Stefánsson
“Når vinden har lagt sig og vi atter kan gå ud uden at dø, er gaderne dækket af tang, som om havet har nyst ud over os.” Barsk realisme iblandet sart poesi og en knivspids ramsaltet humor. Sådan er Jón Kalman Stefánsson prosa. Hver sætning er så intens ladet med tankegods, at man bliver helt […]
Fisk har ingen fødder af Jón Kalman Stefánsson
“Jeg kører gennem gråvejr og minder, gennem lava og diffuse følelser; dem der tager væk vender aldrig tilbage, og alligevel er jeg på vej tilbage…” Bliver det mere islandsk? Dybt, dystert, fyldt med patos, men også med en egen poesi. Som om det, der på overfladen skal ligne prosa, i virkeligheden er ét langt digt. […]
Sommerlys og så kommer natten af Jón Kalman Stefánsson
Kjartan og Dávid er et par stoute mandfolk, der arbejder på Brugsens lager i en islandsk provinsby. Lageret er anlagt oven på ruinerne af en gård, der brændte ned, da bonden satte ild på hele pivtøjet i raseri over, at konen muntrede sig med hans halvbror. Alle omkom; bonde, kone, bror, børn og dyr. Nu […]
Englenes sorg af Jón Kalman Stefánsson
“Englenes sorg”, et lyrisk udtryk for sne, er en ny tids islandsk saga med digterværkets elan og prosaens dramatiske fordele. Når sidste blad vendes, sidder man tilbage i sin lune stue med gåsehud over hele kroppen; man mærker uden overraskelse is i øjenvipperne, ansigtshuden kan pilles af i flager, og man har lyst til at […]





