Forfatter Viveca Tallgren – Fem bøger jeg ikke glemmer

For mig har litteraturen, lige siden jeg begyndte at læse, betydet meget. I gymnasietiden, som for mig var en vanskelig tid, fik litteraturen stor betydning. Jeg læste en del digte dengang, og især Edith Södergran identificerede jeg mig med. Litteraturen blev en øjenåbner og på en måde en slags stum dialog med forfatteren, som jeg ofte ønskede, at jeg havde mødt og kunnet snakke videre med. Jeg læser i dag ret selektivt og langsomt. Jeg gider ikke spilde min tid på bøger, der ikke siger mig noget, men jeg vil gerne udfordres under læsningen. Jeg kunne sige meget mere om vigtigheden af at læse god litteratur – især i en tid, der kalder på større empati og nuancering i vurderingen af vore medmennesker.

Mit valg af de 5 bøger bærer nok præg af, at jeg har studeret spansk på universitetet og også oversætter spanske bøger.

1. Edith Södergran: Samlede digte

Edith Södergran var af finlandssvensk oprindelse ligesom jeg. Hun havde et svært og meget kort liv. Hun voksede op i Sankt Petersborg, hvor hun blev introduceret til europæiske kulturstrømninger. Filosoffen Nietzsche påvirkede hende meget, hvilket afspejler sig i den dionysiske følelse af storhed og livsglæde. Men Södergrans digte bærer ligeså meget præg af en dyb ensomhed, som i digtene beskrives i et smukt poetisk skær med mange stærke metaforer. Det er måske blandingen af det storladne dionysiske og den melankolske ensomhed, jeg var og stadig er tiltrukket af i hendes digte, men det er svært at sætte ord på.

2. Ernesto Sábato: Helte og grave

Den argentinske forfatter Ernesto Sábato debuterede med den psykologiske roman Tunnelen, men slog for alvor igennem med den historiske roman Helte og grave, som er et hovedværk i argentinsk litteratur. Den centrerer sig om den unge Martín, som forsøger at finde sin vej i livet. Han forelsker sig voldsomt i den gådefulde og næsten uopnåelige Alejandra Vidal Olmos, der har et mysteriøst forhold til sin far, den kyniske Fernando Vidal Olmos, der var besat af blinde. Dette er en meget rig og kompleks roman med mange referencer til eksistentialismen og Argentinas brogede historie.

3. Tomás Eloy Martínez: Skærsild

Eloy Martínez er en anden af Argentinas mange store forfattere. Skærsild blev hans sidste roman. Det er en kærlighedshistorie som foregår under det blodige argentinske diktatur 1976-1983. Hovedpersonen Emilia, datter af den magtfulde doktor Dupuy, der var rådgiver for militærregimet, møder på en bar i New Jersey sin stadig lige så unge mand Simón, som hun har ledt efter i 30 år. Han var en af de 30.000 personer, der forsvandt under diktaturet som følge af militærregimets klapjagt på venstreorienterede eller blot dem, der udtalte sig kritisk om styret. En stærk og kompleks roman, der kan tolkes på forskellige måder.

4. Primo Levi: Hvis dette er et menneske

Primo Levi overlevede sit ophold i koncentrationslejren i Auswitch, som han i denne roman fortæller om. Det er en rystende beretning, og de detaljerede beskrivelser af de ufattelige forhold i lejren, gjorde at jeg måtte læse historien i små bider for at kunne fordøje den. Det er Levis nøgterne beskrivelser af forholdene og hans refleksioner over den menneskelige natur, som gør bogen til en uvurderlig beretning om, hvad mennesket kan være i stand til.

Læs en anmeldelse af Hvis dette er et menneske på Bogrummet

5. Juan Rulfo: Pedro Páramo

Den mexicanske forfatter Juan Rulfos korte roman Pedro Páramo (1955) er blevet en klassiker i mexicansk litteratur. Juan Preciado følger den anmodning, hans mor kom med på sit dødsleje: at tage hen for at finde sin far Pedro Páramo. Han kommer til landsbyen Comala og finder en næsten uddød by. Her møder han moderens veninde og får at vide, at Pedro Páramo er død. Gennem et komplekst net af forskellige beretninger, hvor også byens døde sjæle får en stemme, optrævles byens historie, der styredes af Pedro Páramo, prototypen på en latinamerikansk tyran og macho. Med Rulfos fascinerende fortællestil tegnes hermed også et billede af Mexicos voldelige historie.

Om Viveca Tallgren:

Jeg er født og opvokset i Helsingfors, Finland og har boet i Danmark siden 60’erne.

Jeg er cand.phil i spansk og har også en master i spansksproget litteratur fra Universidad Virtual de Ciencias Humanas, Spanien.

Jeg har undervist på CBS og VUC.

Jeg har siden 1980’erne virket som freelanceskribent og har oversat  skønlitteratur.

Siden begyndelsen af 1980’erne har jeg forsket i den spanske dramatiker Fernando Arrabals forfatterskab. I 2005 udgav jeg en bog om receptionen af Arrabal i Spanien, El temor al Dios Pan (Frygten for guden Pan).

Jeg er medejer af Forlaget Apuleius’ Æsel sammen med min mand, Sten Jacobsen. apuleius.dk

Læs mere på Viveca Tallgrens hjemmeside

Læs anmeldelser af Viveca Tallgrens bøger på Bogrummet