Den tavse by af Cassandra Clare

Er du ved at køre lidt træt i den samme slags bøger, og vil du gerne prøve noget nyt, er der stor chance for, at du aldrig har læst noget helt magen til Cassandra Clares trilogi “Dødens instrumenter”. Handlingen foregår i en usynlig skyggeside af New York, befolket af halvmenneskelige hævnere, warlocks, vampyrer, feer, dæmoner og andet godtfolk. Her er tjubang og one liners for alle pengene. Og underholdningsgaranti.

I første bind af trilogien, “Dæmonernes by”, lever Clary Fray et almindeligt liv med sin mor i New York, frem til den dag, hvor der pludselig står en meget ulækker ting i deres lejlighed, og den vil virkelig gerne æde Clary. Hun opdager, at hun kan se ting, som andre åbenbart ikke kan. Og det bliver værre og værre. New York er fyldt med varulve og monstre og mennesker med overnaturlige kræfter (og egoer), som kalder sig selv for skyggejægere. Sidstnævntes job er at kvase dæmoner.

Handlingen foregår i et hæsblæsende tempo. Clarys far Valentine, ex-skyggejæger, renblodsentusiast og meget, meget ond, er ved at gøre klar til endnu et opgør med Klanen og dens love. Intet er helligt for manden, der ofrer børn og hvem der nu er i vejen uden at tørre gammelt blod af sværdet. Clarys mor ligger i koma på hospitalet, og Clary prøver at vænne sig til, at intet er, som hun troede.

Der er meget (uforløst) kærlighed i bogen. Fans af Buffy the Vampire Slayer kan genfinde en masse af tv-seriens kvaliteter i “Dødens instrumenter”. Skyggejægerne er selvfølgelig det samme som en slayer, der har til opgave at rydde op blandt dæmoner og andre med onde intentioner. Gudskelov udvikler vores kvindelige hovedperson også løbende flere og nye kræfter, og i det hele taget slår damerne med proper æh pisk og dolk.
“Den tavse by” er ligeledes fyldt med one liners. Bogen er ganske enkelt grineren, krydret med grum uhygge. Her har Clary, Alec og Isabelle lige reddet Jace ud fra en underjordisk celle i Den Tavse By. Jace har været vidne til noget frygteligt og er meget medtaget:

“Hans ansigtskulør havde forvandlet sig fra grålig til hvid. Alec greb fat i ham, da han begyndte at glide ned ad væggen. “Jace.”
“Jeg har det fint,” protesterede Jace, men hans hånd knugede om Alecs ærme. “Jeg kan godt stå selv.”
“For mig at se er det væggen, der holder dig oprejst. Det er ikke min definition at af ‘stå selv’.”
“Det kaldes at læne sig, ” sagde Jace til ham. “Og det er forstadiet til at stå selv.”

“Den tavse by” er anden del af trilogien “Dødens instrumenter”. Bøgerne kan ikke læses
uafhængigt af hinanden, og det ville også være en skam, at gå glip af noget af det her.

En lidt tam cliffhanger ødelægger ikke forventningen til sidste bind, hvor vi nok skal få at se, at de onde hverken er døde eller alene. They never are.

Glad anmelder. Meget glad. Thumbs up. Fem stjerner.

Lån bogen på Bibliotek.dk