168
1998
87-00-31694-6
La télévision
Toussaint benytter sig i sine bøger gerne af det samme kneb. Nemlig at lade en ret anonym hovedperson blive sat i et afhængighedsforhold til en eller anden ting for at beskrive en konflikt hos det moderne menneske. Tingen i denne bog er selvfølgelig som titlen mere end antyder: et fjernsyn.
Helten i ”Fjernsynet” er en fransk kunsthistoriker, der er taget med familien til Berlin for at skrive en bog. Vi følger manden et par uger en sommer, imens konen er taget med deres fælles barn på ferie – og han derfor har god tid til at få skrevet noget. Men der er noget, der forstyrrer. For hvor er det meget nemmere at tænde for fjernsynet og lade det ene program efter det andet underholde sig, imens timerne går! Dette ved vores helt, så han beslutter sig for helt at holde op med at se på de flimrende billeder.
Herfra er romanen en på en gang lille fortælling om overspringshandlinger, vaner og dovenskab og dog på samme tid en langt større overvejelse over, hvad det vil sige at forholde sig til virkeligheden. For hvad er det for en virkelighed, som fjernsynet tilbyder? Toussaint beskriver på en meget udramatisk måde den store fristelse, det er at overgive sig til billeder, andre har skabt. Den fristelse, der ligger i muligheden for at undgå at tage stilling til sit liv. Men samtid rummer romanen en gennemgående humor, der med en blid ironi beskriver en kunsthistoriker, dvs. en der er professionelt optaget af det smukke og skønne, der er blevet afhængig af at se alverden quiz- og sportsprogrammer.