De gemte børn – beretninger fra anden verdenskrig af Kirsten Nilsson
198
2012
978-87-02-09098-7
1. udgave, 1. oplag
Der er skrevet mange erindringsbøger af mennesker, der har overlevet uhyrligheder under 2. verdenskrig, og de fleste af os vil nok mene, at vi har fået indblik i de umenneskelige og nedværdigende forhold som fx fangerne i koncentrationslejrende levede under.
Der er en type erindrindringsbøger vi ikke er så bekendt med, og det er fortællingerne om de jødiske børn, der under 2. verdenskrig blev gemt af vejen på børnehjem eller hos plejefamilier i Danmark mens deres forældre flygtede til Sverige.
Kirsten Nilsson har med bogen ”De gemte børn” forsøgt at afbøde på dette ved at udgive en bog med fortællinger fra 12 – nu ældre – mennesker, der alle er født ind i en dansk, jødisk familie og som børn var gemt af vejen fordi deres forældre af den ene eller anden grund ikke kunne varetage deres interesser.
En af disse mennesker er Robert Refby, født 1941. Hans forældre flygtede til Sverige i oktober 1943, og drengen bliver sat i pleje på børnehjemmet Norgesminde og derefter til en plejefamilie på Stevns. Efter krigen genforenes han med forældrene, men forholdet bliver aldrig rigtig nært, for det at blive forladt har sat sig spor i drengen og som følge heraf rager han sig ofte ud i konflikter og har svært ved at koncentrere sig i skolen.
En anden af disse mennesker er Marianne Furbo, født 1941. Under krigen flygter forældrene til Sverige og Marianne bor bl.a. hos sin mormor. Efter krigen genforenes hun med familien, der er meget udfarende og i perioder bor i Bombay og Colombo. Moderen er fysisk og psykisk voldelig overfor pigen, hvilket sætter sig spor hos Marianne langt ind i voksenlivet, men hun har i dag tilgivet sin mor og ville i dag ikke ønske sig en anden barndom fordi hun lærte at være stærk.
”De gemte børn” er hård, men også lærerig læsning. Det er ikke ofte jeg har læst en bog om hvordan børn oplevede de svigt som de blev udsat for fra forældrenes side under krigen, og selvom bogen var barsk var den også informativ, velskrevet og gennemresearchet.
Jeg kunne godt have ønsket mig at bogen var længere og dermed havde indeholdt endnu flere erindringer fra skjulte børn, men ikke desto mindre må jeg sige, at jeg er blevet klogere efter at have læst denne bog.
Forfatteren har skrevet en spændende og gennemtænkt bog, og jeg kan ikke rigtig finde noget dårligt at sige om disse erindringer – så jeg vil blot give en varm anbefaling og håbe på, at andre også har lyst til at læse denne bog.
