198
2011
978-87-92728-01-2
1.udgave
Denne roman er måske lille af størrelse, men stor af sind. Vi hvirvles ind i et forrykt fremtidsscenarie, der får mig til at tænke på filmen “I am Legend” med Will Smith, der også var postapokalyptisk.
Martin og Minna har i to år forskanset sig i en kælder, fordi verden omkring dem er for farlig til at møde ansigt til ansigt. En virus i seks forskellige kategorier, udviklet fra genmanipuleret kød, har i sygdommens værste form gjort mange mennesker til kødædende zombier, der jagter alt med en puls. Landet, som er Danmark til en forfriskende afveksling, er i en form for undtagelsestilstand, hvor selv militæret er for splittet til at kunne holde styr på noget. Minna er gravid i syvende måned, og Martin finder mad til dem ved at luske rundt og stjæle frugt og grønt, men på en natlig tur glemmer han et redskab. Dette bliver katastrofalt, for et par zombier bryder ind i kælderen og vil dræbe dem, men dør selv i sidste øjeblik, da agenten Max kommer forbi med sin pistol. Han redder dem, men der går kort tid, før hans sande motiver kommer frem. Han dræber Martin og bortfører Minna. På rejsen gennem Danmark mod Lolland, som er en sygdomsfri zone for overlevende, dræber Max flere zombier. Han tager også den ældre mand Dan med på rejsen, hvilket bliver til stor moralsk støtte for Minna, der gradvis får lov til at træde ud af gidsel/offerrollen og bliver så fri, som omstændighederne nu tillader. Det viser sig, at Max har et ganske særligt motiv til at tage hende med. Han vil finde ud af, om hendes barn bærer mutationen, der gør det til en voldelig zombie. Undervejs bliver Minna mere og mere klar over omfanget af virussens ødelæggende effekt på den menneskelige krop og på sindet. Det gør hende dybt fortvivlet, og hun frygter for sit barns liv. Efter en del prøvelser, hvor Dan ofrer sit liv for Minna, når de frem til Lolland, nu med visheden – i form af en DNA-prøve. I lejren på Lolland synes et spinkelt håb at spire frem i Minna – indtil hun ser skæbnen for de mennesker, der bærer sygdommen i anden kategori end zombierne. Da går det op for hende, at baggrunden for sygdommen er anderledes end det, hun troede, og hun indser, at alt håb er ude.
Forfatteren formår på glimrende vis at lade en spirende uhygge vokse sig op til et stort og grumt uhyre, der formår at få en til at hoppe ud af lænestolen. Det giver et dybt, forpint indtryk at læse om Max´ gradvise kendskab til virussens indflydelse på de unge, han er lærer for, som til sidst går amok og udrydder ikke bare lærere, men også deres familier. Og historien krydres til sidst af små interne beretninger fra andre, som oplever apokalypsen, hvilket lige giver spændingen en ekstra tak op.