Tilbage til unaturen af Rasmus Nikolajsen
Efter at have læst Rasmus Nikolajsens digtsamling “Tilbage til unaturen”, har jeg opdaget, at den er den tredje i en serie på tre bøger. De to første hedder “Alting ender med et bryllup” og “Socialdemokratisk digt”. Dem har jeg ikke læst. Endnu. “Tilbage til unaturen” er en lille samling virkelig skønne digte. På omslaget kaldes […]
Skarabæernes Konge af Anne-Caroline Pandolfo & Terkel Risbjerg
Hvordan kan vor forældres forhold påvirke måden vi tænker på og hvem er denne skarabæernes konge? Forfatteren Pandolfo har forfattet her og Risbjerg står bag illustrationerne i denne grafiske roman, som af forlaget beskrives som værende en “tegnet parafrase over J.P. Jacobsens Niels Lyhne (1880).” Og hvilken grafisk roman! Aksel Storm, som er vor hovedkarakter, […]
Status af Erlend Loe
Miskendt lyriker går amok. Så kort kan handlingen i Erlend Loes lille perle, “Status”, sammenfattes. Bogen skal dog ikke primært læses for hændelsesforløbet, men fordi Loe er en herlig stilist og humorist. Man sidder med et saligt smil på i 3-4 timer, og så slipper siderne desværre op. 65-årige Nina Faber har aldrig haft den […]
Status af Erlend Loe
Nina Faber er lyriker, en 65-årig bedaget lyriker, der aldrig har solgt væsentligt, aldrig været i nærheden af en bestsellerliste, og aldrig i levende live vil drømme om at indrømme, at hun vil elske at ligge fedt på en sådan. Det er umuligt ikke at holde af Nina, der i sin egoisme nærmer sig decideret […]
Status af Erlend Loe
Efter et ophold i Istanbul vender den 65-årige forfatter Nina Faber tilbage til Norge, hvor hendes seneste digtsamling “Bosporus” står for at skulle udgives. På trods af at have ført et ensomt og alkoholisk liv i en årrække forventer hun, at “Bosporus” vil få hende tilbage i rampelyset – hun anser sig trods alt for […]
Højde. Skræk af W.G. Sebald
En veritabel sovepille er den sågu. Sjældent, om nogen sinde, har jeg læst så kedelig en bog som W.G. Sebalds “Højde. Skræk.” I fire fortællinger følger vi nogle mænd, der er på rejse, og hvis fælleskende er følelsen af en nærmest sygelig ensomhed iblandet erotisk frustration. Der sker absolut intet undervejs; man indvies blot i […]