0 kommentarer

Washington dekretet af Jussi Adler-Olsen

af d. 19. marts 2012
Info
 
Sideantal

634

Udgivet

2009

ISBN

978-87-567-9437-4

Udgave

3

 

Thriller fra Jussi Adler Olsen, hvor handlingen udspiller sig “over there”. Udgangspunktet er en tilsyneladende uskyldig quiz, hvor de tre vindere modtager en fælles rejse til Kina. Konkurrencen er udskrevet af Bruce Jansen (senere præsident) som deltager i rejsen med nogle af sine nærmeste ansatte samt de tre vindere.

Gennem thrilleren følger vi bl.a. deltagerne fra denne rejse, hvor de alle på hver deres måde bliver dele af et voldsomt drama i et samfund, der ændrer sig radikalt efter præsidentvalget, hvor den nyvalgte præsidents kone bliver dræbt.

Likvideringen af Jansens kone samt en masse drab indenfor kort tid, gør det naturligt for Jansen at foretage drastiske ændringer i det amerikanske samfund. Ændringer, som fremgår af Washington-Dekretet. Da det går op for amerikanerne, hvilke ændringer, som er igangsæt eskalerer det hele – drabstallene stiger, grænserne lukkes, der indføres spærretider m.m.

Spørgsmålet er imidlertid om det amerikanske samfund har udviklet sig, så dekretet er nødvendigt, eller om nogle måske kan have en skjult dagsorden, hvor man kan profilere af de mange mord og folkets frygt.

Bogen kræver tålmodighed fra læseren, til gengæld belønnes denne af en meget velskrivende Jussi, der formår at overraske flere gange i løbet af denne “moppedreng” af en bog. Han formår at beskrive flere af de actionholdige afsnit på en måde, hvor der ændres perspektiv. Således bliver flere konkrete situationer fortalt ud fra bl.a. de føromtalte quiz-vindere.

Mange gode timeres spændende læsning er sikret på terrassen i selskab med Jussi.

 

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter