Vores sjæle om natten af Kent Haruf

Kent Haruf (1943-2014) har modtaget et væld af internationale priser og regnes i dag som en af USA’s helt store forfattere. Han fik sit internationale gennembrud med bestselleren “Plainsong” fra 1999, men det er først med “Vores sjæle om natten”, at han introduceres for det danske publikum. Og det er ikke et øjeblik for tidligt.

“Og så var der den dag, hvor Addie Moore aflagde et besøg hos Louis Waters. Det var en aften i maj, lige inden mørket faldt helt på”.

Sådan begynder “Vores sjæle om natten”, og jeg elsker den begyndelse. Den understreger det levede liv og den historie, der går forud, fordi vi ligesom bare falder ind i en fortælling, der allerede er i gang.

Addie’s mand døde for mange år siden. Det samme gjorde Louis’ kone. De er begge i halvfjerdserne og bor i samme kvarter i den lile by Holt (vistnok i Colorado, USA). De har aldrig haft noget videre med hinanden at gøre, og alligevel stiller Addie en aften hos Louis og spørger, om han kunne tænke sig, at de skulle sove sammen. Ikke andet. Bare snakke lidt, og sove ved siden af hinanden. For lige at tage toppen af ensomheden. Så Louis går i bad, og pakker sin pyjamas og sin tandbørste i en papirpose, og går over til Addie.

“Vore sjæle om natten” er en skøn lille fortælling om, at det aldrig er for sent at finde lykken, eller selv at opsøge den, hvis den ikke lige lader sig finde. Det er fortællingen om at blæse på hvad andre mener, om at den tid hvor man sørgede for ikke at være årsag til sladder er ovre. At der er ting der er vigtigere i livet. Ikke mindst når det nærmer sig sin afslutning. Men det er også fortællingen om de valg, man kan blive tvunget til at tage. Valg af den slags, hvor man kun kan vælge forkert, og uanset hvad man vælger, vil man såre sig selv og andre.

Det meste af bogen er dialog, uden at være markeret som sådan. Ingen tankestreger eller anførselstegn for at fremhæve, at nu siger han/hun det. Fortælleren smelter på den måde sammen med personerne, og det foregår stille og roligt, så man egentlig ikke lægger mærke til, hvornår der tales og hvornår der fortælles. Det kan lyde lidt forvirrende, men det fungerer helt fantastisk.

Jeg håber at “Vores sjæle om natten” blot er den første oversættelse af Kent Haruf’s værker, og at resten følger hurtigst muligt.

Meget hurtigst muligt – tak.

Lån bogen på Bibliotek.dk