Vokseliv. Fjorten fortællinger om en dreng af Kjeld B. Jensen

Kjeld B. Jensen kalder denne nostalgiske debutroman for “løgnehistorien med bevidst eller ubevidst pluk fra egne erindringer og erfaringer”. Det er der kommet et fint tidsbillede ud af. Et poetisk og socialrealistisk værk, der tåler sammenligning med værker af Hans Kirk og Hans Scherfig.

Vi følger drengen Thomas fra han fylder bare 4 år, og indtil han fylder 16. Han bor i perioden 1951-63 i den lille vestjyske by Nørhede (fiktivt bynavn). Thomas har store problemer med sig selv og sine omgivelser, fordi han er utroligt nærtagende og altid frygtelig bange for at sige eller gøre noget forkert. Nysgerrighed, forskertrang og stædighed fører ham efterhånden ind i en god udvikling. Med en god portion selvkritik og selvironi lærer han af sine fejl og udvikler så megen kreativitet, at han bliver en af de dygtigste i sin klasse. Bedst er han til sprog og påtager sig endda at give enetimer til klassekammerater efter skoletid. Modsat faderen, der er arbejdsmand og har hænderne skruet rigtigt på, klarer Thomas sig ikke godt med håndens arbejde. Dog er han en habil tegner, især når han finder på at tegne den kønneste af pigerne i klassen. Han bliver budt hjem til hende og forsøger at få hende til at sidde model in puris naturalibus, men det får han ikke lov til. I stedet bliver det til karikaturtegninger.

I hjemmet er der store problemer på grund af moderens svære sygdom og faderens alkoholisme og ludomani. Det medfører så store økonomiske og mentale problemer, at familien er i overhængende fare for at måtte gå fra hus og hjem.

Bogen har kapitler om tidens politik, om gudstro kontra ateisme, om det at spille skolekomedie, og ikke mindst om Thomas´syn på og forhold til kvinder. Kapitler med så mange fine iagttagelser og overraskelser, at jeg her overlader til læserne bare at nyde dette fund af en roman.

Lån bogen på bibliotek.dk