0 kommentarer

Vindens søn af Henning Mankell

af d. 18. oktober 2007
Info
 
Sideantal

303

Udgivet

2001

ISBN

87-7955-014-2

Originaltitel

Vindens son

 

Dette er en helt anden type roman end Henning Mankells øvrige udgivelser. Hvor vi er vant til at færdes i et ærkesvensk nutidigt miljø hovedsagligt bestående af politifolk og forbrydere, befinder vi os pludselig i Kalahari ørkenen i 1878. En ung svensk studerende rejser til Afrika dels for at finde et hidtil ukendt insekt, som han kan få opkaldt efter sig, og på den måde blive udødeliggjort, dels for at flygte fra kreditorerne hjemme i Sverige.

I Kalahari får han tilfældigvis kontakt med en tilsyneladende forældreløs afrikansk dreng sandsynligvis i 8-10 års alderen. Vores student beslutter sig for at tage drengen, som han nu kalder Daniel med sig til Sverige, dels for at vise ham frem dels for at få ham målt, vejet osv. Det viser sig, at være en katastrofal beslutning for den lille afrikanske dreng. Men på trods af, at han pludselig befinder sig i et på alle måder koldt land højt mod nord, mister han aldrig længslen efter ørkenen og hans artsfæller i Kalahari. Han ved, at han skal over vandet for at komme hjem, og i lang tid drømmer han om at lære at gå på vandet. Det har han jo hørt i kirken at Jesus kunne, så det må han jo også selv kunne lære.

Henning Mankell skriver utroligt gribende om alle barnets tanker. Det er måske også en lidt naiv roman, men omvendt var det også, set med vore øjne, nogle naive mennesker der mødte drengen i Sverige.

Henning Mankell har selv tilbragt en stor del af sit liv i Afrika, heraf de sidste 20 år med fast adresse i Mocambique.

Det er en af den type bøger, man ikke lægger fra sig, bare fordi man er færdig med at læse den, så hvis du vil have lidt at tænke over, så læs den.

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter