120
2019
978-87-638-5988-2
1.
Vi er selv viceværter i vores andelsforening og altså måske de oplagte læsere til en samling om netop livet som vicevært i et lejlighedskompleks på en pænere adresse i København anno 2019, og de relative op- og nedture en sådan dagligdag indebærer.
Vi havde bogen med på ferie, hvor den fungerede som førsengetidshøjtlæsning, et par fornøjelige, stilfærdigt klukleende aftener i træk.
For det er en morsom bog, på sin vis vanedannende, med sin række af knækprosaiske tekster, der hver især giver nye vinkler på forfatterviceværtens ydre og indre liv, men kun lige nok til, at man stadig holdes nysgerrig og lige må have den næste med.
Mere bizartkomiske indslag sørger naboen Nina for: “havebordet der står foran Ninas køkkenvindue / det er hendes ligesom / det er her hun efterlader sine ting og sager / tekopper, tekander og andre keramiske brugsgenstande / åbne pakker med kødpålæg, kunstbøger, tegninger / slik, chips, anretninger med frugt / når hun sidder der, synger hun ofte opera / hun siger hun synger for fuglene og at / det er det bedste publikum / “de gemmer ikke data om en”.
Det skal ikke lyde som om det er en bog udelukkende for viceværtsansatte læsere i Københavnsområdet. Det er tværtimod en samling yderst fine, fortællende digte som skildrer livet som de fleste af os kender det: med arbejde, familie og naboskab, og gør det i øjenhøjde med tilværelsen, med præcision og underfundig humor.