Verdensmestre af Nikolaj Zeuthen

Nikolaj Zeuthen har i Verdensmestre fat i temaet til en bestseller: hvordan hverdagen på trods af planlægning og alle kærlige hensigter ikke hænger sammen for småbørns familier; hvordan det indre pres, som +30 generationen føler, påvirker dem i negativ retning. De vil være verdensmestre, kun spise økologisk og købe legetøj uden phthalater, have overskud og stimulere deres børn konstant i positiv retning osv. Samtidig er de bange for at lade barnevognen stå udenfor butikken ved indkøb, er ekstra påpasselige med huer og vanter (i de rigtige mærker forstås) og er generelt angste for hvordan deres afkom klarer sig.

Verdensmestre fortæller i 3. person flertal om Rune og Anna og deres kvaler med at opdrage deres to små børn og få hverdagen til at fungere. De er ikke frie mere på trods af deres priviligerede position (høje uddannelser, job der matcher, ejerbolig på Fredriksberg mv.) men fyldte med tvivl.

Da denne karakteristik jo desværre passer på en hel del i dagens Danmark vil man umiddelbart tro at Zeuthen kunne spidde denne målgruppe eller i det mindste forklare hvorfor det er gået så galt som det er gået. Verdensmestre er på trods af et til tider lidt akademisk sprog til tider sjov, ikke på en grinagtig måde men snarere som en lidt tragisk erkendelse af personernes situation. Bogens force er at Zeuthen beskriver den nedadgående spiral, dog til tider lidt gentagende. Der sker ikke så meget – de tvivler på deres egne evner som forældre og forsøger hele tiden at aflæse især det ældste barns reaktionsmønstre for derigennem at kunne konkludere på deres opdragelses eventuelle succes.

Da problematikken er velkendt – i hvert fald for mig! – håber jeg som læser at få et indblik eller i det mindste forføres, men det sker desværre ikke. Bogen virker til tider lidt anstrengt og kunne med fordel været forkortet til en novelle.

Lån bogen på Bibliotek.dk