Våben og kvinder af Reginald Hill

Reginald Hill er en af tidens mest velskrivende og begavede krimiforfattere. Vittig, sarkastisk, sprænglærd. Ret beset kan Hill snildt læses af folk, der ikke interesserer sig en døjt for krimier; hans sprog og persongalleri har rigelig kolorit til at bære læseoplevelsen. Plottet er altid kun et delelement i det samlede hele.

“Våben og kvinder” er dog ikke en af Hills bedste bøger; dertil er den alt for rodet. Den bliver aldrig rigtigt spændende, men giver heldigvis et par gode grin undervejs. Hvilket både er spasmageren Hills og den finurlige oversætter Søren K. Barsøes fortjeneste.

Makkerparret Dalziel og Pascoe er denne gang en slags bipersoner, mens Pascoes syrlige ribs af hustru, Ellie, spiller hovedrollen – tillige med en roman, hun er ved at forfatte, hvoraf vi får sidelange (hyggelige, men uvedkommende) uddrag.

Nogle slemme typer prøver at kidnappe Ellie, og først antager alle, at det må være en hævn for Pascoes politimæssige meritter. Men uafvidende har Ellie, der også er en slags venstrefløjsaktivist, tiltrukket sig opmærksomhed fra både nogle blodtørstige banditter og fra den kongelige, britiske efterretningstjeneste.

Et større parti våben, colombiansk kokain og pengevask i stor stil er blandt aktørernes stridspunkter. Det kan lyde som klassisk krimistof, men Hill bruger det meste af sit krudt på vittige dialoger mellem Ellie og en skøn, snobbet veninde og mellem den geniale ædedolk Dalziel, hans underordnede, hædersmanden Pascoe (der denne gang er ved at brænde fingrene gevaldigt på en laber snitte, der kan mere end sit fadervor), og superbøssen Wieldy, der flegmatisk prøver at gøre alle tilpas.

Ærgerligt, at Hill denne gang overdoserer sine virkemidler.

Lån bogen på biblioteket