Undervejs af Tobias Larsen

Tidligere har jeg læst digtsamlingen “Pulsens koordinater” af Nanna Lundgaard Arbøl, der er udgivet på Copenhagen Storytellers. Den var udmærket, men meget centreret om hovedstaden, og som ikke-københavner, var det så som så med udbyttet. Det var derfor med nogen skepsis, at jeg begyndte læsningen af Tobias Larsens “Undervejs”. Digtsamlingen er også udgivet på Copenhagen Storytellers, og jeg havde en forudfattet holdning til at forlaget, ikke mindst på baggrund af navnet Copenhagen Storytellers og førnævnte udgivelse, lukker sig meget om sig selv med litteratur der er forbeholdt en meget lille del af befolkningen. Sådan lidt et vi-har-nok-i-os-selv forlag. Jeg blev positivt overrasket over “Undervejs”, og mine fordomme blev i nogen grad gjort til skamme.

“Undervejs” er i alle henseender henlagt til København, men ikke på samme ekskluderende måde som “Pulsens koordinater”. Jeg har ganske vist været i København, men det har været korte besøg (jeg er mere til skov og strand og bølgende kornmarker), så mit kendskab til byens liv, atmosfære og almene infrastruktur, kan være på et meget lille sted. Men selv om “Undervejs” for en stor dels vedkommende, er henlagt til Københavns gader og liv, så rækker Tobias Larsen ud over bygrænsen og inviterer mig indenfor i den verden, der er hans. Jeg har ikke selv siddet på barer og hældt shots i hovedet, men forfatteren beskriver hændelsen, så jeg føler at jeg sidder ved siden af ham, mens han gør det. Tobias Larsen tager mig ved hånden, og viser mig rundt i hans by og verden, og selv om det hele er nyt og fremmed, føler jeg mig tryg i hans selskab. Larsen er en tænksom mand, og er ikke bange for at blotte sig selv. Det kræver mod, og jeg må tage hatten af for ham.

“Undervejs” er Larsens debut som forfatter. Han er født i 1991 (samme år som min ældste søn). Men selv om vi på stort set alle områder er adskilt af tid, geografi og mængden af levet liv, rammer han mig alligevel. Hans digte er en dejlig kombination af eftertænksom dybde og ungdommelig naiv nerve, som bare gør et eller andet. Jeg tror på ham. Tobias Larsen er rigtig god til at sætte ord sammen, og til at skabe billeder på læserens nethinde. Rigtig god faktisk.

Tak til Tobias Larsen for besøget i hans verden og for de mange smukke sætninger. Han er en af de debutanter hvor man sætter et mentalt kryds ud for hans navn, som en af dem det vist godt kan betale sig at holde øje med.

Lån bogen på Bibliotek.dk