Under messen af Georg Metz

“Under messen” foregår under bogmessen der, som bekendt, finder sted hvert år i november måned. Handlingen udspilles over de tre dage messen løber, og vi følger forskellige forfattere, forlags og mediefolk og fremtrædende politikere, som ikke er svære at sætte rigtige navne på, hvis man læser bogen som en nøgleroman, hvilket jeg ikke kan lade være med.

Georg Metz har udtalt, at persongalleriet ikke beror på eksisterende personer, men mere på mennesketyper, og på den måde kan man sige at han er dækket ind, og har bedre mulighed for at slippe af sted med at give udtryk for sine egne meninger om den tid vi lever i, og den verden der præger det litterære miljø.

Men “Under messen” er en nøgleroman, og en rigtig god en af slagsen. Den ikke alene tager pulsen, den også spidder den litterære verden i en grad, så mange med sikkerhed sidder og får røde ører. Med mindre de affejer den som unødig “støj” hvilket jeg har hørt og kan forstå på diverse anmeldelser. Hvorom alting er så er den underholdende, selvom man som læser godt kan gætte sig til, hvornår noget kan være taget fra virkeligheden, og hvornår noget er et udtryk for forfatterens egne holdninger.

Georg Metz lægger ikke fingrene imellem når han, vanen tro, udstiller en højreorienteret regering, og de mange forlag i Danmark, der er skarpt præget af en blanding mellem intellektuel arrogance og sans for godt købmandskab, og som ikke har meget til overs for forfatterne der gennem deres virke er den egentlig grund, og grobund for forlagenes eksistens.

Historien er tragikomisk, nogle steder er den decideret morsom, men de fleste steder er det ret trist, det som sker, men det er vel lige præcis det som gør, at de involverede opfører sig som de gør.
Set i det lys, udstiller Georg Metz vel bare virkeligheden præcist som den ofte er, og så bliver en nøgleroman vel ikke meget bedre, selv om fremtrædende forlagsfolk og ministre måske trædes godt og grundigt over fødderne.

Jeg håber ikke jeg tager fejl, når jeg mener at en figur ved navn Leo Lachman, som er forfatter og samfundsrevser og har mange lighedspunkter med Metz selv, måske er forfatterens vinkel til at vise omverdenen, at midt i arrogancen kan en overdreven selvironi være en sund ting. Blandt mange ting beskriver Metz Leo Lachman med følgende linjer:

Citat:
“Og så stod denne charlatan til Leo Lachman der og væltede den ene billighed af sig efter den anden skriftligt som mundtligt, og folk klappede og morede sig, fordi manden med mellemrum klemte en umorsom morsomhed ind mellem sine oppumpede banaliteter og kun selv dermed understregede hvor useriøs hans tilgang var til det hele.”

Hvis Leo Lachman er Georg Metz, er “Under Messen” en lille genistreg, med et højere formål.

Lån bogen på Bibliotek.dk