Under bordet af Dennis Lehane

Af uvisse årsager har jeg aldrig tidligere fået læst noget af Dennis Lehane. Til gengæld har jeg set filmatiseringerne af både “Shutter Island”, “Gone, baby gone” og “Mystic River”, som alle er fremragende film. “Under bordet” er også blevet filmatiseret, og jeg forstår godt hvorfor.

Bartenderen Bob arbejder for fætteren Marv på værtshuset Cousin Marv’s i The Flats, Boston. Tidligere ejede Marv stedet, men nu køres det af den tjetjenske mafia, som kanaliserer bookmakerpenge igennem og bruger stedet som bank.

Bob holder sig for sig selv, og anses af de fleste som en halvdum, uskadelig fyr, og sådan har han det fint. Da han en dag finder en halvdød hundehvalp i en skraldespand, er hans første tanke da også, at nogen andre må tage sig af den. Men hvalpen ender hjemme hos ham, og langsomt varmes Bobs liv op.

Så bliver værtshuset røvet af et par småforbrydere, og pludselig må Bob håndtere både politiet og den tjetjenske mafia, der vil have de stjålne penge tilbage. Bobs stille liv kompliceres yderligere, og han tvinges til at gøre op – både med sig selv og med fortiden.

Med sine kun 229 sider er “Under bordet” hurtigt læst. Lehane fortæller afdæmpet og uden de store armbevægelser om Bob, som har fået sin del af livets tæsk, men alligevel forsøger at leve et anstændigt liv midt i rendestenen, hvor latent vold lurer overalt.

Tonen er sort, og stemningen trøstesløs i denne historie fra undersidens USA, men ikke desto mindre blev jeg hurtigt grebet af fortællingen, som heldigvis heller ikke er helt uden håb.

En velskrevet og meget stemningsfuld spændingroman, helt på højde med f.eks. James Ellroys “Sorte Dahlia” eller Walter Mosleys “Djævel i blåt”.

Lån bogen på bibliotek.dk