Tudemarie søger plads af Maria Andersen

“Tudemarie søger plads” handler om arbejderpigen Marie, der lever i København sidst i 1800-tallet. At læse bogen om Tudemarie er lidt som at læse Science Fiction. Det er et helt andet miljø end man er vant til, og hovedpersonen er mildest talt aparte. Hun er næsvis og irriterende, men også ufrivilligt sjov. “Tudemarie søger plads” er som en dejligt underholdende historietime.

Marie er blevet 15 år gammel og skal ud og tjene. Den første plads er hos to fine, ældre damer. Frøken Frederikke er arrig, mens søsteren Sophie er flink mod Marie. Da Marie er vant til at sove sammen med en masse søskende, tager det hårdt på hende at skulle sove alene i et mørkt kammer hos herskabet. Hun er håbløs til takt og tone og ryger uklar med Frøken Frederikke, og så må hun se sig om efter en ny plads. Hun får plads hos spækhøkeren, men efter et meget hårdt slid stopper hun også her. Til sidst finder hun en god plads hos billedkunstnerfamilien Tønnesen. Bogen giver et fint, unikt indblik i, hvordan et arbejderbarn blev voksen for 150 år siden, og man lærer en masse om de forskellige klasser, mens man læser.

Marie er som en dansk, realistisk udgave af Pippi Langstrømpe. Hendes ven Søren er blevet skibsdreng og sender brev hjem til Marie. Han fortæller at det er hårdt at være den yngste på et skib, fordi han er nederst i hierarkiet. En af matroserne har for eksempel stukket ham én på kassen i en brandert. Marie svarer med at fortælle om egne kvaler hos spækhøkeren og slutter brevet (Maries stavning); “Jeg håper du har det godt, og at du ikke får for mange klø. Må du slå igen? Ja, jeg mener ikke kaptajnen, men matroserne”.

“Tudemarie søger plads” er 2. bog om Tudemarie, men kan sagtens læses selvstændigt.

Lån bogen på biblioteket