Tøger af Stig Andersen
552
2011
9788771081541
Tøger Seidenfaden var en person der skilte vandene, men han var selv forundret over den indflydelse hans modstandere gav ham og den avis, som han styrede. Han var om nogen repræsentant for hvad De Sorte Fætre kalder Systemet Politiken, og var en ivrig og velanset samfundsdebattør. Selv hans argeste modstandere (undtagen dem udenfor pædagogisk rækkevidde, som I nok kan gætte hvem er) respekterede hans analyser for deres stringens og konsekvens. Nu har journalisten Stig Andersen på baggrund af utallige samtaler med Seidenfaden skrevet en biografi, som dog også er blevet kaldt en art politisk testamente, idet hovedpersonen som bekendt blev syg og døde kort før udgivelsen. Bogen indeholder desværre også de traditionelle emmer for biografier: barndom, mor + far (med dertilhørende banale billeder) karriere osv. hvor Andersen pseudo-psykologiserer en del.
Nu er den her så og er den bare tilnærmelsesvis på niveau med Seidenfaden selv, vil Tøger selvfølgelig være læseværdig. Den sensationslystne læser vil vel straks bladre om til de sager i nyere tid som medierne har betragtet som kendetegnende for ham (Karikatursagen, Tamilsagen, Jægerbogssagen, Kommissærens dagbog). Disse enkeltsager fylder selvsagt en del, men der mangler en analyse af hvad Seidenfaden forsvarede så helhjertet (ytringsfrihed, humanisme). Seidenfaden arbejdede og tænkte i direkte forlængelse af Oplysningstidens idealer, men hvordan disse mere direkte kom til udtryk fortager sig i abstraktioner og forbliver derfor en gåde.
Hvis man er Tøger aficionado er der vel kuriositeter hist og pist men intet videre tankevækkende. Den er også ualmindeligt dårligt skrevet; sproglig uudholdelig og sjusket i en grad så selv en bedre redaktør ville have svært ved at hive bogen op. Det er sørgeligt for Seidenfaden fortjener et bedre eftermæle end denne bog lægger op til (selvom den også er slesk) og egentlig ville nul stjerner være passende – og de to der her gives skyldes udelukkende de passager hvor Tøger selv tager ordet.
