Titlen i paradis af Nicolaj Stochholm

Nicolaj Stochholm er født i 1966 og debuterede i 1991 med langdigtet ”Biografi”. Siden har han udgivet indtil flere digtsamlinger og er bl.a. blevet belønnet med Michael Strunge Prisen og Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat. Han er med andre ord en forfatter, der har høstet anerkendelse for sine digte, og jeg havde derfor store forventninger til digtsamlingen ”Titlen i paradis”, som jeg opskaffede tidligere i år. Desværre må jeg sige, at digtene slet ikke levede op til forventningerne – og så er det, at man altid kan diskutere, om det er anmelderen, der har en underudviklet litterær hjerne, der ikke kan forstå digte, eller om det er forfatteren, der har skrevet en virkelig dårlig bog.

”Titlen i paradis” er en digtsamling, som forfatteren har opdelt i 3 dele. Digtene har det tilfælles, at de beskriver en erotisk relation eller et kærlighedsforhold, som forfatteren har til en kvinde.

Alle digtene har fået navne efter berømtheder, f.eks. Benito Mussolini, Che Guevara, Kate Moss, Charles Lindbergh og Edward Snowden, hvorimod bogens tredje del er et langt digt, der blot hedder Vanessa Paradis.

Hvad formålet er med disse titler, er ikke til at sige, for digtene handler ikke om disse berømtheder, men kredser i stedet i forbløffende høj grad om forfatterens kærligheds- og sexliv. Faktisk ser det ud til, at digtene udelukkende handler om disse to emner. Af en eller anden grund har forfatteren bildt sig selv ind, at læsere ude i det ganske land er interesserede i forfatterens intime liv – og det er rent faktisk ikke tilfældet. For at sige det rent ud fandt jeg digtene aldeles ligegyldige og synes, det er tåkrummende pinligt, at forfatteren udleverer sig selv på denne måde i sine digte.

Jeg var kort sagt slet ikke pjattet med ”Titlen i paradis”.

For mig var det pinligt at se forfatteren udstille sig selv i disse digte, og for mig var digtene uendeligt ligegyldige. Jeg fik desværre intet ud af, at læse digtene, der udover at være pinlige også var rodede og delvist uforståelige for denne anmelder. De fleste af digtene gav ingen rationel mening, og jeg kan ikke gennemskue, hvad det er forfatteren overhovedet ville med denne bog – og jeg kan endnu mindre forstå, at et velanset forlag som Gyldendal har villet lægge ryg til denne udgivelse. Jeg ville dybest set ønske, at jeg ikke havde læst denne tåkrummende bog, og jeg kan derfor ikke anbefale andre at læse ”Titlen i paradis”.

Lån bogen på bibliotek.dk