0 kommentarer

Ti ting jeg hader ved mig selv af Randa Abdel-Fattah

af d. 11. november 2007
Info
 
Forlag
Genre
Omslag
Sideantal

280

Udgivet

2007

Originaltitel

Ten Things I hate about Me

 

Teenageren Jamie er en helt almindelig, australsk teenagepige, som går på Guildford High i Sydney med blondt hår og (af og til) blå øjne. Det er i hvert fald, hvad hendes klassekammerater tror.
Navnet er dog i virkeligheden Jamilah Towfeek, hendes baggrund er libanesisk og muslimsk, håret er afbleget, og de blå øjne er blot kontaktlinser.

“Lige siden syvende klasse (jeg går i tiende nu) har jeg skjult min sande identitet som libanesisk muslim for alle på skolen for at undgå folks uundgåelige bemærkninger om, at min hobby nok var at flyve flyvemaskiner ind i højhuse”.

Det er svært at være Jamilah, for hun skammer sig over sin herkomst, så derfor har hun skabt denne facade, da hun ikke føler sig stærk nok til at kæmpe imod de fordomme, der er imod hendes religion og kultur. Jamilahs far er streng, når det kommer til drenge og fester, så hun lyver uafbrudt mod sine veninder, når de gerne vil lægge planer for weekenden.

“Undskyld? Reklamepause. Stop. Der sker noget højst besynderligt. Peter flirter med mig. Jeg er ikke gået op i bh-størrelse i ferien. Jeg har ikke fået nogen collage indsprøjtninger. Og så vidt jeg er orienteret, befinder min familie sig stadig i den nedre socialklasse”.

Det viser sig, at det ikke er helt nemt at leve et dobbeltliv, især ikke da klassens populæreste dreng, Peter, viser interesse for Jamie. Han har nemlig flere gange vist sin afsky imod mennesker med anden etnisk baggrund end netop den australske.

Ligesom forfatterens debut, “Ser mit hoved stort ud i den her?”, er “Ti ting jeg hader ved mig selv” en meget humoristisk og fornøjelig ungdomsbog, som jeg kun kan anbefale. Den skildrer hendes aldersgruppe perfekt, og temaerne såsom det at være ung kan formentlig genkendes af mange.

Denne bog kunne sagtens være modtaget med skepsis, da den godt kan lyde som forfatterens debutroman. Hvis man har tænkt dette, må man bide det i sig igen, for Randa Abdel-Fattah har skabt en ny, fængende historie med nye, spændende karakterer, som danner grundlaget for denne anbefalingsværdige bog.

 

Lån bogen på Bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter