The Final Testament of the Holy Bible af James Frey
398
2011
978-1-84854-318-8, 978-1-84854-317-1
The Final Testament of the Holy Bible
Jeg er vild med James Freys poetiske og mundrette skrivestil, han skaber sit helt eget sproglige univers – og med “The final testament of the Holy Bible” skaber han så sandelig også sit helt eget rum.
Da Jesus blev født skabte det opstandelse i hans samtid og ikke alle troede på, at han var Guds søn. Hvad ville du gøre, hvis nogen fortalte dig, at Guds søn er genfødt og bor i New York? Ville du tro på det og ville du tro på at han er genfødt, fordi enden er nær?
Det er den tanke James Frey leger med i sin nyeste bog, og den kontroversielle James Frey har fået kamp til stregen – og har gjort ham endnu mere udskældt i USA end han var i forvejen. Han er blevet kaldt en løgner og en humbugmager – og Oprah Winfred har undsagt ham for nu at blive i det bibelske sprog.
Frey skriver historien om Ben Zion, der kan citere alverdens bibler – kristne som muslimske og buddhistiske. Han tror på kærligheden overalt – han fordømmer ingen, hjælper alle og er meget uselvisk.
Ben Zion mener ikke at biblen er en hellig bog – den er en gammel bog med gamle historie, der ikke passer til virkeligheden i dag.
Side 258: “God doesn’t know you exist and doesn’t care about you. I don’t believe you. So be it, but it is true. How do you know? Because God speaks to me. Literally speaks to you? Not with some silly voice, as it happens in the Bible. Then how? How doesn’t matter. What does. And what is that? That this is all a fraud. This church, every church. That the world’s religions are bankrupt and meaningless. That the world itself is bankrupt. That it’s all going to end. As has been foretold.”
Trods den megen dårlige presse, sælger Freys bøger rigtig godt og han har fået en trofast fanskare. James Frey leger i rummet mellem virkelighed og fiktion, og jeg tror, det er deri, at de varierende meninger omkring hans forfatterskab ligger.
Han skriver så levende, at man tror historierne er virkelighed, men det er netop det, der er det fantastiske ved hans skrivestil – han suger læseren ind i et fiktivt univers, der føles virkeligt.
I hans tidligere bøger “A million little pieces” og “My friend Leonard” har han taget afsæt i sin egen virkelighed som tidligere misbruger – men han er blevet skudt i skoene, at hans bøger er løgn. Jeg læser Freys bøger som fiktion, der har større eller mindre afsæt i virkeligheden.
