0 kommentarer

The cookbook collector af Allegra Goodman

af d. 6. juli 2012
Info
 
Sideantal

394

Udgivet

2012

ISBN

978-0-385-34085-4, 978-0-679-60381-8

 

Moderne tider i USA, hvor unge, som studerer teknik og computere, i løbet af kort tid kan skabe en formue med en god ide til start-up. Bogen beskriver tiden før og efter 9/11.

Hovedpersonerne er 2 søstre, Jess og Emily. Emily er den ældste (nu 28) og kan huske deres mor, som døde af brystkræft, da Jess var 5 år (nu 23). Deres far har en ny familie. Emily er økonom og bliver mangemillionær, da hendes start-op bliver noteret på børsen. Hendes ven Jonathan bliver beskrevet som grisk og hensynsløs, og da det går ned ad bakke for hans firma prøver han at stjæle en ide, som Emily’s firma har besluttet ikke at arbejde videre med, da grundideen er uetisk og vil gøre det let for institutioner/stater at udspionere private.

Alle er midt i 20’er og egentligt utroligt umodne. Jess er den rebelske, som går i den modsatte retning, læser filosofi, er aktivist for at bevare træer, er vegetar, har hverken ur eller mobiltelefon. Hun arbejder for George, som også er IT mangemillionær; men som 40-årig har trukket sig tilbage og nyder tilværelser (alene) i sit antikvariat med gamle bøger; han kan ikke med mennesker, holder dem på afstand.
Jess og Emily kendte ikke deres mor’s familie, men finder ud af at hun er datter af en meget striks ortodoks jødisk familie fra London, som praktiserer en missionerende udadgående form for jødedom, som prøver at manipulere og lokke penge ud af deres tilhængere. Pigernes far vil ikke have noget med dem at gøre (han er til matematik, ikke religion), men de er interesserede i Emily med hendes mange millioner.

George køber og sælger gamle bøger; en dag kommer Sandra, hun rydder op efter sin onkel, som har efterladt en stor samling af kogebøger, mange meget gamle og værdifulde. Så spørgsmålet er: hvem er samleren af kogebøger? Onklen, som Sandra ikke rigtigt kendte, men som måske holdt meget af hendes mor, George, som lover at holde samlingen samlet, eller Jess, som gennemgår samlingen og bliver så optaget af den, at den overtager hendes liv med opskrifter, som gør hende/ læseren sulten.

Bogen er nutidig, let at læse på engelsk, fyldt med citater fra litteraturen og fra de gamle kogebøger. Den beskiver universitetsmiljøer godt med studenter, som tror på deres udødelighed og uendelige muligheder.
Men man må stille spørgsmålet: hvordan får unge mulighed for at udvikle sig akademisk (teknisk), men også menneskeligt? Alting skal gå så hurtigt uden at konsekvenserne bliver tænkt igennem, målet må være et velbalanceret liv. I denne bog er det klart at alverdens penge ikke giver det.

Lån bogen på bibliotek.dk

Bedømmelse
Karakter