Terningemanden af Luke Rhinehart

Denne bog – der egentlig er skrevet af den amerikanske George Cockcroft – er en fiktiv selvbiografi af den midaldrende Luke Rhinehart, kendt som Terningemanden. Luke er psykoterapeut, og har det tilsyneladende fint: Han har slået sig ned i en glimrende lejlighed, med en smuk kone og to helt almindelige børn. Men han er ikke tilfreds med sin tilværelse, og har overvejet såvel mord som selvmord. Problemet er bare, at selvom han keder sig bravt i det liv han lever nu, så kan han ikke komme i tanke om nogle alternativer der lyder mere tiltrækkende. Han er med andre ord ganske fortvivlet, og i en dyb identitetskrise, hvor selv ikke Zenbuddhisme kan hjælpe ham.

Han finder ud af at hans problem bunder i, at han finder det faste ‘jeg ‘ dybt kedsommeligt. Han mener, at det at definere sit eget jeg er at begrænse sine muligheder, og at hans praksis som psykoterapeut er foragtelig, idet den blot sørger for at patienten undertrykker alle de lyster og drifter som er forstyrrende for omverden. Det er alle disse undertrykte følelser og idéer – jeg’er – der skal slippes løs, for at gøre livet værd at leve.

En dag, mens han går og fifler med disse tanker overlader han – nærmest ved et tilfælde – en beslutning til en ternings udfald, og dette markerer en ny æra i Luke Rhineharts liv – D-dag, kalder han den. Han indser nemlig, at den praksis at overlade alle beslutninger til en terning passer perfekt overens med hans teori om de mange jeg’er. Ved at lade en terning vælge mellem de muligheder man stiller op – muligheder som man på en eller anden måde må ønske inderst inde – kan man sørge for, at der opstår totalt anarki i ens indre.

Efterhånden som større og vigtigere beslutninger overlades til den Kubiske Gud, bliver Luke mere og mere ‘utilpasset’. Ud af dette opstår selvfølgelig en masse morsomme situationer, men der filosoferes også oprigtigt om vigtige psykologiske emner. ”Terningemanden” er tætpakket med spændende, sjofle, hysterisk morsomme, sørgelige, alvorlige, fjollede scener og alle mulige andre tilfældige former for passager. Den springer mellem første- og andenpersonsfortæller, og sproget varier fra saglig kynisme, over samfundskritisk sarkasme, til saftig erotisme, og følgelig kan alle finde noget de kan lide i den. Jeg kunne lide det hele, og anbefaler stærkt ‘Luke Rhineharts’ hjernenedbrydende manifest.

Lån bogen på bibliotek.dk