Tapet mellem århundreder af Jóanes Nielsen
62
2016
978-87-92286-89-5
Tapet millum øldir
1. udgave, 1. oplag
Den færøske digter Jóanes Nielsen (født 1953) debuterede i 1978 (med en digtsamling), siden da er flere af hans digte og romaner blevet oversat til dansk, senest romanen ”Brahmadellerne”. Forfatteren udgives også i Norge og Tyskland, og han har bl.a. været indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris og vundet Den Nordiske Dramatikerpris i 2002. Trods denne relativt store udbredelse havde jeg ikke et voldsomt stort kendskab til denne digter – før jeg altså valgte at læse digtsamlingen ”Tapet mellem århundreder”.
Digtene i ”Tapet mellem århundreder” handler om tilværelsen og om menneskets forsøg på at finde sig til rette i en verden, der ikke altid arter sig som man kunne ønske sig. Som en anmelder har skrevet et andet sted, så er digtene i ”Tapet mellem århundreder” meget direkte – og flere af dem er endda så direkte grovkornede, at sarte sjæle godt kunne gå hen og blive forargede over sprogbruget.
Forfatteren skriver digte om livet på Færøerne, og han er en bramfri person, der ikke pakker tingene ind i metaforer, ligesom han heller ikke skriver på rim – verden beskrives som den opleves af forfatteren, og jeg oplevede det som befriende at læse digte, som dels er lige til at gå til, men som samtidig ikke søger at opfylde forfinede anmelderes behov for at kloge sig på, hvordan digte kan eller bør skrives.
”Tapet mellem århundreder” beskriver også den mentalitet, der eksisterer på Færøerne – og som de fleste steder i verden kan forfatteren finde ting, han er utilfreds med (han er f.eks. ikke glad for den hetz homoseksuelle udsættes for på Færøerne), men han har også mødt ordentlige mennesker af ”den slags, som alle dage har beboet Tórshavn, gjort byen til et trofast hjerte lige under månen” (side 45).
Digtsamlingen ”Tapet mellem århundreder” er en glimrende digtsamling, der er nem at gå til, der er en logisk sætningsopbygning og en god sammenhæng mellem digtene. Forfatteren skriver om de ting han kender til fra hans eget liv, og det betyder, at digtene fremstår både jordnære og troværdige. Jeg synes digtene er både sande og overbevisende, og jeg kan derfor ikke andet end, at sende en varm anbefaling af ”Tapet mellem århundreder” ud i æteren.
