Syv af Brian P. Ørnbøl

Verden er sort og hvid, modsætninger mødes og hele vores liv består egentlig mest af kontraster. Digtene her konfronterer os med den virkelighed som vi alle lever i og er en del af. Men er det noget vi opdager? Lever de fleste af os egentlig ikke bare som alle andre? Vi fødes, vi vokser op, vi arbejder, vi får familie, vi bliver ældre, vi dør. Og selv om vi måske kan slutte livet med at være ganske godt tilfredse, så vil livet have været en flygtig ting, for vi har haft så travlt at vi knap har opdaget at vi virkelig har eksisteret. Og vi har ikke nødvendigvis hver især efterladt os noget bevis på at vi har været her.

Digtene er ganske fornuftigt udført og man kan godt fornemme, at det grundlæggende budskab er, at alt hvad vi oplever og indeholder som mennesker kan tolkes forskelligt, alt afhængig af hvem man er, hvor man er vokset op og i det hele taget at vi som individer er forskellige. Men også at vi alle indeholder både godt og dårligt. Vi kan alle vise glæde og fornuft, men vi kan også alle drives ud på et plan hvor det at myrde en anden person ikke er en umulig tanke.

Grunden til jeg ikke giver digtene her særlig mange stjerner er at det simpelthen er for letkøbt. Man læser digtene og så er man straks videre, for der er ikke noget som hænger fast hos en og man kan ikke mærke forfatteren bag. Det er ret overfladisk og bliver derfor ret ligegyldigt at læse. Og det er på nogen måder ret trist, for der kunne godt være et opråb i digtene til os mennesker om at vi skal få mest muligt ud af livet, men budskabet er bare ikke stærkt nok, som det er præsenteret her.

Der er nogen prikker der tæller ned på hver anden side. Og det er i syvtaller hvis man gider tælle efter. Jeg vil gætte på det er det som er ideen med titlen. Og så er det de syv dødssynder som er nævnt som titler i den ene del af digtsamlingen. Og det er da meget sjovt, men det bliver desværre ikke andet end det.

Og de bibelske referencer vil desværre nok være spildt på langt de fleste, for man får for det første ikke indtryk af at det er i den retning forfatteren ønsker man skal tænke, og havde det ikke været fordi man får det forklaret under noter i bogen, så tænker man slet ikke over det. Hentydningen eller henvisningen er alt for vag. Og ærlig talt, hvor mange læser lige Biblen inden de sætter sig med en ganske kort digtsamling?

Lån bogen på biblioteket